ForsideBøgerAfhandling om Brændeviin …for Mennesket og Staten

Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Forfatter: Rudolf Buchhave

År: 1788

Sider: 224

UDK: 663.5

DOI: 10.48563/dtu-0000019

Et Priisskrift, som vandt Det Kongelige Landhuusholdnings Selskabs 3die Guld-Medaille i Aaret 1788

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
Statens Skade formedelst Bramdev. re. 47 Z fremvise ofte et Legeme, fom synes at være bygget til ar opnaae en hsj Alder. . De svage og de stærke fim* de alrsaa under siige Omstændigheder blive lige gamle. Overalt er Antallet af de MenneMr stort, som bon-- svire Hclbreden i Aqvavtt eller det stærkeste Brande- vim, og do leve sielden længe, hvorimod man ofte seer dem, som have brugt det svagere, ak være komne til en hsj Alder. Imidlertid hvor Misbrugen har faaet Indpas, ev Borgernes ødelæggelse betydelig stor for Staten, og man kan sige med Linnæuso): » Ae flere ere for Tiden omkomne ved Brændevitnet. » end ved Krndtet. Denne Vcedffe fordærver det » Folk, som umaadelig er hengiven dertil; det gisr 59 Menneskene svagere og elendigere, at den, syrn kun- de uddrive denne Fiende, forMffede sit Fcedrene- " land mere Gavn, end den, som overvandt de stcerke- * (te Oprsrere. * De Forældre eller Huusbonder, fom vænne nn- ge Personer til at drikke Brændeviin til Maden om Morgenen, Middagen og Aftenen, fremdrage der- ved flette Borgere for Staten, som snart vilde finde Smag i denne Drik og overgaae deres Læremesters De kunde som Lmncms siger: ansees fom Candidatev af Bacchus, som ej have bekommet be faa kaldede Ho- noreS i Kunsten, men fom ved Avelsen dog inden en kort Tid skulde forfremmes til denne Horde p). Thi Smgaeting antages ler ved Vanen, men udflettes ej der- o) 1. c. Vol. VIL pag. Cgo. p) 1. c. Vol. VIL pag. 579.