Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Statens Skade af Brckndeviinets rc. 487 Skulde denne Mængde af Kornvare ej kunde lette de sammes hoje Priser, om ukunS den halve Deel deraf blev sparet ti! Fodekorn? og skulde ej Ri- gevne, fom nu ej kunde brsdfode sig, da ej kunde tuid- vcere de fremmede Kornvare, som vi i endeel Aar ha- ve rrcengt til, og for hvilke mange Penge ere gaaeb rrd af Landene? Enhver, ssm grundig vil efrertænke dette, ffal neppe benægte denne Sandhed, men til- (laae: At na«r vore Landsfolk fortærede mindre Brcen- devrin, skulde Landene i mangfoldige Henseender vce- re mere lykkelige. Kan Staten derfor vel under dis- se Omstændigheder væve eller nogen Tid vente at blive lykkelig, hvor Under-Ballanccn nf de allernodvcndig- ftc Vare er faa stor, oz maae hentes fra fremmede Slæder? Hvor Pppigheden vedbliver at forede fine indbildte Penge til Overdaadiahedsvarer, som med store Bekostninger og mange Menneskers ForliiS hen- tes fra langt ftaliggcnde Slæder? hvor Brændevii- nets frie Brug tilsiædes overalt uden mindste Ind- ffrænkning? hvor alle disse Yppighedsvarer forarme folket og drage efter sig dyr Tid og alle de Ulykker, som derpeltl sblge, uicb ftojvfc lAkeidl til StatenZ Kdelceggelse? Naar man vil eftertanke allede Ulykker, som BrccndeviinetS Misbrug paafører Staten, maae num sandelig grue derfor. Betragter man det umaadeli- ge ForliiS nf Mennesker, som Staten natlig lider, 03 som kan ansees som d-n stsrste Pest, dersom den rasede blank 05 hvert 2 5 2(av, i der cj allene jaa man- ge Ulyksalige strap ester de begangne Fejl, henfalde i HH 4 dodende.