Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Liende Afdeling. zoo derne, ligesom forhen, kiobe i Kiobstcrderne de Drik- kevare, som de til eget Brug behove, for samme at hiemfore. 4 Almuen paa Landet, Mollere, Kroemænd og Haandværkere, maarte ej til noget Venskab eller Gilde, saasom Bryllup, Barsel, Begravelse eller anden Forsamling, give eller bruge Brcendeviin eller nogen Slags stærk Drik, Al alle- ne undtaget, Under § RdlrS. Straf. 5 §. Ikke Heller maatte andre paa Landet boende, ril Bryllup, Barsel, Begravelse eller Giestebud, give eller bruge noget SlagS Brcendeviin eller destillerede Liqueurs, in- denlandffe eller fremmede, under 10 Rdlrs. Straf. 6 §. Kongelige paa Landet boende civile og militaire Betiente, saavelfom Proprietairer, Forpagtere, Præster, Degne, og andre, som vare tilladte at brænde Brcendeviin, waarre ej sælge noget deraf til andre. 7 §. Alle Forseelser, hvorfor bor bedes, skulle straffes med dobbelte Boder, naav de bleve be- gaaede i Drukkenskab. Befandres nogen af Almuen paa Landet, at have drukket sig drukken, ffnlde han omendffisnt han i sin Drukkenffab ingen Forseelse eller MiSgierning begik, dog bsde til Sognets Fat- tige 2 Mk. forsieGang og siden dobbelt. 8 §♦ De, som intet havde ar bede med, skulde nndgielde paa Kroppen. En næsten ligelydende Forordning er af 8 Mart. s. A. udgivet for Norge. En Placar af 4 Iul. 1763 befalede, at Venshmwholdere ej maar- te tillade Læredrenge eller siige unge Tienestefolk, at opholde sig i deres Huse for der at drikke eller jpille. Da den 3 §. af Forordningen 1 Febr. 1757r var van- skelig at faae opfyldt, fom forbyder Kiobstceds-Jnd- vaancre