Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten
Forfatter: Rudolf Buchhave
År: 1788
Sider: 224
UDK: 663.5
DOI: 10.48563/dtu-0000019
Et Priisskrift, som vandt Det Kongelige Landhuusholdnings Selskabs 3die Guld-Medaille i Aaret 1788
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
504 Elleste Afdeling.
gernes Forfatning tilstader der. Endffient der paa
adffillrge Skæver ved gode dlnstalrcr er forget for den
almindelige Sundhed, seer man derimod store Stræk-
ninger af Landene, som ere overlabte til Strommen
af de naturlige Tilfælde, og have inter andet For-
svar mod Sundhedens Frendcr, end det som ethvert
andet ufornuftig! Dyr har, der cj kan gisre meget
mider i sin Sygdom end ar sukke under Smerternes
Heftighed, og naar dck Onde cj vi! forandres ved
Naturens Hielp —- bortdoe. Man har hos os i
disse sidste Aar begyndt ar tænke paa Norge i den-
ne Henseende, men Bornholm vg flere Strækninger
fve endnn glemte. Ubehindrer tilstceder man ligele-
des Danmark, at forede de Kornvare, fom Norge
fkulle have ril Underholdning istedct for dets usle
Brod af Bark, Halm, Mask og andre Uduelige
Ting, fo ni man ej giver ril Hunde, og under hvis
Brug De troe Jndvacmere for en stor Deel fortæres
af Hunger og Sult. Almuen i Danmark fylder sig
rrstraffet med Brcmdevun, eudffisnt den dermed ode-
lægger bcrade sig og Efterslægten. Verrshuftnes
Mangfoldighed forsges daglig tilligemed Drankernes,
og fsr disse saavelsom for enhver Mand og ethvert ungt
Menneske, som ej tiender den af Fyldcriek naturligviis
paasolgende Skade,, siaac alle Deere i Skieukehuse-
110 aåbne, og enhver Borger kan nden mindste Paa-
tafc eller Mrelsshed, der fslgex med andre Myrdere,
drikke sig ihjel paa Stedet. Ved alle FsdemidlerS
Ad salg, vaagcr .Politiet over Varernes Maal og go-
de Egenskaber, ved Brændevimers Udsalg fter man
allene paa Maaler, men ej paa BeffassenhcLen, der
dog