Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Politiets Opmærksomhed. 507 overalt om Vendernes Fylderie, og som ventelig foe en Deel har givet Anledning ti! de mange udkomne Anordninger angaaende Brcendeviinsbrcenden paa Lan- der , saa 03 at BrændeviinetS Brug var denne ar- bejdsomste Deel as Menneskene ganEe forbuden hos os, fca 17 57 til 1776 cr man dog tilfulde overbe- viift om, at det er denne Dce! af vort Folk, som formedelst sin Sundhed og Frugtbarhed forskaffer Lan- dene det Overskud af levende Mennesker, der erstatte det Tab, som haves aarlig i Kiobstæderne. Derimod har man siden $701, da PEie-Forordningen ud- kom, ikke paa nogen ftræng Maade sogr at hindre de r Kiobstæderne værende Borgere, unge Fslk, Solda- ter og Matroser, fra at drikke Helbreden bort. Un- dcr denne Politie-Forordning, har Brcendeviinsbræn- derneS Antal forsget sig her i Byen til 350, Drik- kestuernes og SvirekielderneS Mangfoldighed ere blev- ne utallige og BrændeviinsdrikkerneS Mængde over- foøturner den ganske Almue. I de smaae KLobstæ- der have mange Borgere, siden BrændeviinSbrcmd- ningens Afskaffelse paa Landet, ganffe nedlagt deres Haandvcerk for at brænde Brcrndeoiin, da de herved sinde deres Levebrod mageligere og Indkomsten vissere. Men herved tabes den borgerlige Vmdskibelighed i Almindelighed, der forodes ventelig ligesaa mange Kornvare som imedens Bsnderne selv brændte, da mange Uvidende give sig af med Denne Kunst, og hvad er da sparet for Staten i denne Henseende? Det sy- nes paa den anden Side, at den mane bersves endeel fiere Borgere, og at de forfaldne Kiebsiceder umue- lig kunne rejfe sig, ved at tilberede saa fc^dervelig en Vare