Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

;6r Fierde Afdeling. Foruden andre Midler, som man Har til at be- fkytte sig for Kulden, angiver Aruger 3) ogsaa Bran- deviinet. Man maae være betænkt paa, siger han, at giere Blodets Omlob hastigere, som ved Legemets Bevægelse ikke bliver forenet nok, for at frembringe den tilborlige Grad af Varme. Intet er dertil tien- ligere end Viin og Brcendevirn. Tusinde Exempler Leviser denne Driks Uffadelighed i en stor Kulde, og fortiener stedse, maadeligen brugt, at foredrages Theevandet og Caffedrikken. Allerede i det forrige Aarhundrede, har Bartholin Lilraadet vore Folk, at tage en Slurk deraf ved den umikde Kulde, paa det at Mavens Varrne kunne underholdes^ ^zames §ind b) tilskriver ligeledes Brændeviinet den Virk- ning, at give Matroserne Krast sg Munterhed i stærk Storm, i ondt Vejr, eller nnar be ere blevne vaade og kolde. Han lader det tillave paa fslgende Maa- de : Til cn H Pot tyndt Al, tag 4 Pægel Brænde- Diin, lad det gisres ssdt mcd Sirup og syrligt med HEdike, saa det bliver velsmagende. Dette, siger Han, er en bekiendt Drik i den Russiske Krigshær, hvor den kaldes Ashbetten. Denne Drik, holder han ikke uden Aarsag for at være sundere end bart Brcendeviin c). De fleste Fcldrlæger Lilraade denne Driks Brug. Lader os betragte, siger Pringle cl), at Soldaterne ofte maae kæmpe med den stsrste Heeds og a) 1- c. pag. 340. b) Et Forfsg om de allcrkeaftigste Midler til at bevare Sse- folkenes Helbred- S- 20. c) !- c. pag’. 340. d) Veobachrungen Uber die Zeankhciten eines Armre. S. 99*