Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

364 FLerde Afdeling. -stedse, at Folkene ere langt mindre hengivne til at be- komme Sygdomme, naar de paa Marschen ere blevne vaade, eller have stærkt Arbejde, end naar de staae Skildvagt, eller ere paa Forposterne, hvor de ikkun lidet bevæge sig, eller lægge sig ned i deres vaade Klæ- der, og at de ikke saa letteligcn pleje at lide af Vejr- liget, naar de have giort et stærkt Maaltid, eller Drukket et Glas Brcendeviin, eller anden stærk Drik, end naar deres Mave er tom. Bilquer, fem lige- ledes har været ved Armeen, samtykker derudi, at Brændeviin paa Rejser i vaadt, stormende og koldt Vejr, er en nyttig og varmende Lægedom, naar det bruges maadeligen f). For endog at forhøje dets Virkning, har Monroe ladet tilsætte bittre Sager, saasom China-Bark, Pomeranz-Skal, 0. a., og be- fundet det som et Bevaringsmiddel, baade mod Virk- ningerne af Forkiolelse, som og mod ondartede Syg- Domme g). Ikke mindre nyttigt er Brcmdeviinet til at stuk- fe Torsten / naar man er bleven varm i stor Heede, og næsten forsmægter af Torsi, saa veed enhver, hvor skadelig en kold Drik er. Ved lidet Brcrndeviin, kan man undgaae den Fristelse, at drikke koldt, i det Tor- sten Undres mere derved, end ved nogen anden Drik d). De Schweiziske Jægere sige, at intet lcedffer Torsten saameget om Sommeren, som Kirse- bcer- f) L c. S. 148. g) Deschreibung ver Krankbeiten. S 292. h) Krltger 1. c. S- 294. Dilguer 1. c. S. 148-