Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Branded. Virkninger i det menneff. rc. 379 stede Betcendelsessygdomme d), Brystbetcrndelse, Sidesting, Halssyge, 0. ss. af denne Art e), fornemmelig naar de ved denne Drik ere blevne hidsige og dampede, og maae opholde sig i den kolde Luft. Thi efter en stærk Uddunstning, trækker Legemet over- fledigere den kolde Luft til sig, og disse Personer sin- de da efter en kort Tid Kuldens stærkere Magt. Cre de leende udsatte for Kulden, og tillige beffienkede, bekomme de en Hengivenhed til Sovn, hvilken, da den herforudcn er en naturlig Folge af Drukkenffab , bliver endnu mere derved foreget, at Blodet forme- delst Kulden bliver drevet imod de inderste Deele af Hovedet. Hvad er altsaa lettere, end da at fryse ihiel, eller i det mindste paa et eller andet Sted af Le- gemet, at bekomme Blodets eller andre VcedfferS Standsnini, hvoraf ofte sees Frost i Hænder og Fod- der, som undertiden udarter til Bullenskab og Brand f), og det er bekiendt, at mange af denne Aarsag have mistet Fodderne eller andre Legemets Deele, Næ- sen eller »Ørene. Men vigtigere ere Betændelsesse- brene, som heraf have sit Udspring. Foruden utal- lige Lceqer, bekrwfter Linnams g), at Brændeviinet, taget i Ma'Ngde, opvcekker Betændelses-Sygdomme, fornemmelig hos unge Folk, for hvilke det er meget stadeligt. Man har saaledes af denne Aarsag be- mærket LanghanS 1. c. S- 21. e) Langhans 1. c. S- 22. 1) KrLger Naturlchre oder Pathologie, III Th. S. 322. LanghanS!. c. S 21. 5K ) Amoenin Acad* Volt. VIL xsx. 277.