Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Branded. Virkninger i det menneff. re. 401 bliver tilvejebragt, og at Legemet virkelig bliver min- dre og magrere end det forhen var, eller naturligviiS burde være. Mange Erfaringer bevise dette. Dersom man oste vaffer Ryggeir af en Hunde- Valp med Brændeviin, og tillige tvinger ham til un- derliden at drikke deraf, ex det bekiendt, at han bli- ver en liden Hunpe-Dværg. Det samme sees hos Born som tidlig gives Brændeviin, hvorom herefter fkulle anferes nogle Exempler. De Indianer som ere hengivne til Drukkenskab, saaledes som de der ere i Nærheden afHtiDsons-Bay, ere et magert, lident og dovent Folk, som neppe kan udftaae Landets raae Vejrligt og er mange Sygdom- me underkastet. Hvorimod de Indianer, som af Engellænderne ej ville kiobe Brændeviin ej heller drik- ke det, og som boe længer inde i Landet, ere sunde, store, muntre og stærke Folk ^). Votakerne i det Kosanffe Gouvernement, har Brændeviinet, hvilket de allerede siden Iwan Wasilienowicz have haft Frie- hed at hreende i deres Landsbyer, gjort sjenfynligen mindre i Vexten end deres Naboer r). Uagtet denne Brcendeviinets Egenskab, at ud- terre Legemet, er den almindeligste, steer det dog un- dertiden. y) Sam ml- ncutr u- mcrkw. Reisen, IT Tt> © 201. 2) Schlszer v. d. Uttschadlichk- der Pocken mNusl-u. v RuSl» BevLlk. S. 35. Not- 7. 4de Bind. (£ k