Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

412 Femte Afdelmg. eller Forkislelse, saafom falske Side-Sting, Gigt- Smerter, Flod i Legemet o. f. fevent) Feberen har giort Vcedfferne tykke. Det samme sVeer naar dette Middel bruges i Betændelses-Sygdomme, Rosen, Sidesting o. f.v), hvorved Betændelsen allene foreges og drager andre onde Tilfælde ester sig. I Blodgang har Brændevimet anrettet mange Ulykker, og derfor i dcn Sygdom kan ansees for en virkelig Gift hos de fleste. At det bruges overalt hos os af Bsnder 03 Almuen er bekrendt nøk; og hvad det bar udrettet i Schweitz er fuldkommeligen lagt for Da- gen af Zimmel'mann, som angiverx): atBrændevii- net saavelsom flere hidsende Ting, opvækker en farlig Pirren i Tarmene, hvoraf Feberen, Smerterne, Vandbesværligheden foreges, 03 naar de virke som sannncntrækkende Sager, frembringe de Lamhed, Gigt, svolne Hænder og Fodder, Konvulsioner, Lem- mernes Mattighed, Vandsot, usund Legems Beffaft fenhed, Tarmenes Koldbrand. Den samme fortæl- ler l at Tissot saae en Mand som drak 4 ddd iSt’æiv deviin i Blodgang, og hastig blev befalden af Hikke, hvorimod han brugte Annis-Brændevin: udvortes og indvortes, men der fulgte en Betændelse i Maven, som bragte den Syge til det yderste y). De almin- delige v) Id. ibid. S.9;. ■x) v. d. Ruhr. 142 til 148- 328. y) Ajmmerm. v. d. Ruhr- S. 161.