Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

42 § 52. Nogle aar før Say var den bekendte matematiske økonom Cournot1) fremkommet med en grafisk fremstilling af efterspørgsels- kurverne, den første, der kendes. Han benytter sig af den nu sæd- vanlige form, hvor prisen afsættes ud ad abscisseaxen og forbruget (antallet af forbrugte mængdeenheder) ud ad ordinataxen (jfr. § 54). Hertil knyttes en række lødige bemærkninger: „Prisen stiger ikke i ligefremt forhold, som efterspørgslen synker. Naar man taler om den efterspurgte mængde, maa man tilføje til hvilken pris. Gen- stande, hvis efterspørgsel beror paa deres sjældenhed, danner und- tagelser fra regelen om, at efterspørgsel og pris varierer omvendt; bliver diamanter almindelige, vil saavel pris som efterspørgsel synke, prisen paa violiner kan falde til det halve, uden at efterspørgslen forøges, ti de, der skal bruge violiner, tager ikke hensyn til prisen; omvendt kan brændselsprisen stige til det dobbelte, uden at efter- spørgslen bliver mindre“. § 53. Den næste, der benytter en grafisk fremstilling, er fransk- manden Dupuit, kendt som en af de første grænsenytteteoretikere; allerede hos ham finder man den senere saa hyppige fejl: antagelsen af grænsenyttekurvens og efterspørgselskurvens identitet, jfr. § 35,1. I den danske økonomiske litteratur findes denne fejl hos Lauritz V. Birck1), der mener, at „det enkelte individ vil (da) have en pris- række, der løber parallel med nytterækken, eller, om man vil, at priskurven og nyttekurven løber parallel og har følgelig samme form“; fejlen skyldes den urigtige forudsætning, at pengenes grænsenytte er kon- stant De to østrigske økonomer Auspitz og Lieben2) begaar samme fejl; de giver følgende udvikling af overgangen fra nyttekurve til efterspørgselskurve. Har man forholdet mellem x (varemængden) og y (totalnytten), ni aa x + dx, hvor dx er en forøgelse af varemængden med een enhed, svare til y 4- dy. Tilvæxten i varemængden dx giver altsaa tilvæxten i totalnytten dy, den saakaldte grænsenytte, der er aftagende for voxende x. Sættes nu grænsenytten lig prisen, maa den købte mængde x have værdien xdy, hvorved man ni. a. o. har efter- spørgselskurven (formen som i figur 4). fejlen1) i denne udvikling ligger i sætningen, at grænsenytten er lig prisen; prisen er ikke lig den enkelte vares grænsenytte, men lig denne divideret med indtægtsgrænsenytten, hvilken sidste størrelse ikke er konstant, men selv varierende med prisen. Grænsenyttekurvens matematiske form kan maaske være den § 52,j. I det følgende citeres efter den engelske oversættelse: Researches into the mathematical principles of the theory of wealth. New York 1897. — § 53,v Værdi- lære. København 1902. — § 53,2. Untersuchungen über die Theorie des Preises. Leip- zig 1889. — § 53,3. Jfr. polemikken mellem Walras og Auspitz og Lieben i Revue d’économie politique 1890.