Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

49 Ved en prisstigning falder de fattiges forbrug mest, de riges mindst. Auspitz og Lieben (§ 53,2) har grafisk fremstillet formue- fordelingens indflydelse; er kurven i figur 3 saaledes de fattiges efterspørgsel, vil en kurve med højere ordinater angive en rigere samfundsklasses efterspørgselskurve. § 61. At de forskellige varer har forskellige efterspørgselskurver, er — som paavist — en gammel iagttagelse; nyere forfattere forsøge at ræsonnere sig til de forskellige kurver, idet den almindelige for- udsætning er, at luxusvarer har en mere „brat faldende“ efter- spørgselskurve end nødvendighedsartikler. Ved sin gennemgang af de enkelte varers efterspørgselskurver tager Marshall (§ 54,4) samtidig hensyn til indtægtsklasserne. Forbruget af salt, medicin o. 1. vil kun i ringe grad blive berørt af en pris- forandring; forbruget af mælk, smør, tobak o. 1. vil ved en pris- forandring i høj grad forandres for de fattige, i ringe grad for de rige, men da de førstnævnte er de talrigste, bliver hele samfundets efterspørgselskurve meget svingende, særlig da surrogater kan spille en stor rolle. Forbruget af frugt, tisk o. 1. varierer meget hos middelklassen, lidet hos de fattige og de rige; fine vine og sæson- frugter efterspørges kun af de rige, hvis torbrug al disse varer er stærkt svingende; forbruget af nødvendighedsvarer som f. ex. hvede, vil kun forandres lidt selv ved meget høje eller meget lave priser. Auspitz og Lieben (§ 53,2) opstiller et skarpt kriterium; naar prisen synker, maa forbruget stige, medens selve pengemængden 3. prisen gange forbruget enten kan1): 1) stige □: prisen synker i mindre forhold end mængden; pris- kurver med denne egenskab har varer som kød, kaffe, the, sukker, øl, almindelig vin og beklædningsstoffer; 2) blive konstant o: prisen og mængden forandres i samme forhold; dette gælder nærmest for luxusartikler; eller 3) aftage □ : prisen synker i stærkere forhold end mæng- den; hertil hører varer som spisesalt, pebber, kanel, blæk, afgiftsfri petroleum, ordinær tobak uden afgift, brændevin, vin i vinlandene, øl i Bayern. Birck (§ 53,1) giver nogle almindelige synspunkter: 1) jo mere bratfaldende en vares nyttekurve er, 2) jo højere klasse, der er grænseforbruger af varen, 3) jo mere en vares forbrug ligger fast i en klasse og 4) jo sværere det er at fremstille et brugeligt surrogat, § 61,!. Jfr. bemærkningerne i § 78.