Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel
Forfatter: Edv. Ph. Mackeprang
År: 1906
Forlag: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 104
UDK: 338.5 Mac
Nærværende Afhandling er af de statsvidenskabelige Profes-
sorer ved Kjøbenhavns Universitet funden værdig til offentlig at
forsvares for Doktorgraden i Statsvidenskab.
Kjøbenhavn, d. 7. Februar 1906
H. Matzen, h. a. dec. fac.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
................... ......... ‘
61
4 73. En lidt nærmere undersøgelse af den fundne kurves egen-
skaber, vil her være paa sin plads1).
A
Priskurvens ligning x = --- fremstilles udtrykt i logaritmeform en
ret linie; tages logaritmen paa begge sider, faas nemlig ligningen
log x = log A 4- a log y, der netop er ligningen for en ret linie.
Som før nævnt svarer x = 100 til y = 100, normalpris til normal-
forbrug, d. v. s. at alle kurverne maa gaa gennem et fælles punkt,
nemlig det punkt, hvis abscisse
er log x = log 100 = 2.0, og
hvis ordinat er log y — log
100 = 2.0. Tegnes altsaa de
logaritmiske priskurver i et
retvinklet koordinatsystem, vil
man strax finde det fælles punkt
C ved at afsætte to enheder ud
af hver af axerne, jfr. figur 5.
Naar log y = o skærer pris-
kurven abscisseaxen i et punkt,
hvis afstand (OA) fra begyn-
delsespunktet (O) findes af lig-
ningen log x = log A 4- a log y, altsaa lig log A; naar log x = o,
skærer priskurven ordinataxen i et punkt, hvis afstand fra begyn-
delsespunktet O findes af samme ligning som lig (log A): «. Da vi
ved, at log A = 2 + 2 a, kan man altsaa strax, naar man kender a,
tegne kurven ved at afsætte 2 + 2a ud af abscisseaxen; er OA lig
2 + 2a og A altsaa bestemt, bliver kurven lig den rette linie ABC;
samtidig ved vi saa, at OB maa være lig log A: a = 2.
Jo større a er, desto mere voxer AO, og den rette linie, der jo
stadig skal gaa gennem C, bliver mindre og mindre stejl; naar a er
uendelig stor, falder punktet A uendelig langt bort fra begyndelses-
punktet, og kurven løber parallel med abscisseaxen gennem punkt C;
er a derimod lig o, bliver OA = 2, og kurven kommer til at staa
vinkelret paa abscisseaxen gaaende gennem punkt C.
5 74. Selve priskurverne x = A : yf< gaar ligeledes, hvilken værdi
a end har, gennem et fælles punkt P i figur 3 (§ 54), hvis abscisse og
a_____________________________________________________
ordinat begge er lig 100. Er x = o, bliver y=|/~ = oo, og er
y = o, bliver x = A : yß = oo, d. v. s. at vore kurver tangerer saavel or-
dinat- som abscisseaxen uendelig fjernt. Skal man tegne kurven,
gælder det om at kende tangenten (AB) i Punktet P, d. v. s. at
6 73,!. Hvad der i det følgende siges om «, gælder naturligvis ogsaa for ß.