Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

73 reise et af kriterierne, saaledes at naar a er stor, er varen delvis nødvendighedsvare. Heraf følger sætningen, at nødvendigheds- varer har stor elasticitet og luxusvarer ringe elasticitet. Denne sætning staar i strid med den i almindelighed hævdede, at nødvendighedsvarer er lidet ela- stiske, en sætning, der hviler paa den urigtige antagelse, at man af varer som rug, kartofler o. 1. maa have et givet kvantum for at anden mere, denne nes vedkommende kan man1) f. viser, hvor lidet konstant forbruget af en nødvendighedsartikel fak- leve, og at man paa den side ikke sætter pris paa Erfaringen modbeviser deduktion; for kartofler- en en en en en en en en en en en københavnsk arbejder......... fransk lærer................. indfødt amerik. arbejder . .. . fremmedfødt amerk. arbejder, engelsk byarbejder........... dansk amerik. arbejder....... dansk landarbejder........... badensisk arbejder........... engelsk landarbejder......... skotsk landarbejder.......... irsk landarbejder............ 24 f'dkr. 31 — 32 — 33 — 40 — 43 — 45 — 56 - 65 — 78 — 116 — ex. anføre ovenstaaende tabel, der tisk er. § 87. Betragtes a og ß's indbyrdes forhold, vil man se det karak- teristiske, at a som regel numerisk er større end ß; kun for 4 varer: vin i vinlandene, majs, ris og bly er det modsatte tilfældet. Dersom vi i stedet for landenes forbrug undersøgte forbrugsforenin- gernes salg og privathusholdningernes indkøb, vilde vi snarere se det modsatte. Grunden til denne forskel ligger netop i det forskellige omsætningsgebet. Hvor vi har at gøre med de enkelte landes forbrug, er middelfejlen paa forbruget relativt lille, middelfejlen paa priserne relativt stor; har vi derimod at gøre med de ganske enkelte omsæt- ningsomraader, er middelfejlen paa forbruget relativt stoi (en foi- brugsforenings salg er mere variabelt end det samlede lands for- brug) og middelfejlen paa priserne relativt lille, idet man i for- brugsforeningerne f. ex. har at gøre med den mindre variable detailpris. § 88. Den tidligere nævnte tabel 18 er beregnet paa grundlag af iagttagelser fra perioden 1875—99. Til længere perioder end 25 aar har jeg som regel ikke villet gaa; det, man vinder ved at forøge antallet af iagttagelser, kan let gaa tabt ved periodens forskellig- artethed. Ret naturligt frembyder det spørgsmaal sig, hvordan pr is kur- verne vilde være for andre perioder. For at besvare spørgs- maalet har jeg beregnet efterfølgende tabel 21, hvor perioden 1850—74 er sammenstillet med perioden 1875—99. I tidens løb har der for risens og delvis for theens vedkommende § 86,j. E. Mackeprang: Husholdningsbudgetter i Nationaløk. lidsskrift 1905.