Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

78 Smørret synes saaledes bedre end flæsket at være gaaet ind i Englands forbrug. Da spørgsmaalet om smørrets efterspørgselskurve er af stor interesse for Dan- mark, og vort materiale giver adgang til en lidt dyberegaaende undersøgelse, vil jeg endnu dvæle lidt herved, selv om det følgende ikke fuldstændig falder sammen med den øvrige plan. Den fundne efterspørgselskurve havde aar et til enhed; i stedet for aaret er Kvartalet J anuar April Juli Oktober det muligt at tage kvartalet og danne en efterspørgselskurve for hvert kvartal. Efter det i § 125 udviklede, skal man a ß iagtt. antal + 0.2 + 0.8 14 4- 0.1 4- 0.1 14 + 0.4 + 1.2 14 < 0.1 4- 0.9 13 ved dannelsen af kvartalets efterspørgselskurve alene se hen til angivelserne for dette kvar- tal; omsætningen er f. ex. i de forskellige ok- tober kvartaler for aarene 1885, 1886 o. s. v. henholdsvis 8, 9, 12, 17, 16, 16 o. s. v.; de til- svarende normaltal findes som sædvanlig ved udjævning som 8, 10, 12, 14, 15, 17 o. s. v.. Det tilsvarende sker for prisens vedkommende. Beregningerne paa grundlag af udførselstallene og priserne i „Tidsskrift for Landøkonomi“ giver ovenstaaende resultat. Her er en tydelig forskel mellem januar—juli kvartal paa den ene side og april —oktober paa den anden side; førstnævnte to kvartaler har « — + 0.3 og ß = + 1.0, sidstnævnte « — < 0.1 og ß = -4- 0,5. Forskellen er saa stor, at den ikke kan skrives paa tilfældighedernes regning. (tabel 25) Varearten « ß Antal iagt- tagelser1) Rug I + 1-3 + 0.4 14 Majs + 0.7 + 0.9 17 Kaffe + 0.6 + 0.4 9 Hvede + 0.6 + 0.2 19 Sukker...... + 0.5 4-0.2 25 Bly + 0.1 + 0.1 15 Kul — 0.1 — 0.0 13 Sølv2) — 0.1 0.1 16 Staal — 0.6 — 0.2 29 Tin - 0.7 — 0.1 15 Jernmalm . .. -0.8 — 0.2 15 Smedejern . . - 1.0 — 0.3 31 Kobber -2.0 — 0.2 15 Zink — 2.1 — 0.1 15 Staal og i) Alle efter 1880 undtagen ___ Smedejern, der er fra 1867—97. 2) — bety- der ikke her, at pris og omsat mængde staar i ligefremt forhold til hinanden, men det omvendte, idet jeg som sølvpris har taget sølvets ombytningsforhold med guld. I tabel 25 er a ligesom i danner begge steder en undtagelse. den aarlige verdens- omtrent bliver fortæret bliver dennes størrelse § 97. Da produktion i aarets løb, nogenlunde lig det aarlige verdens- forbrug; af den grund har jeg i tabel 18 anført nogle varer, hvor forbruget er erstattet af verdensproduktionen. Suppleres disse tal med andre, faas følgende værdier for « og ß, beregnet paa basis af produktionsoplysninger (se tabel 25). De bemærkninger, der er gjort i § 82 om a og ß's fortegn: at for- brugsvarerne har positivt a og ß og raaprodukterne negativt, viser sig og- saa her. Sammenlignes tabellerne 18 og 25, faas nedenstaaende fortegnelse, tab. 18 stadig større end ß, kun majsen § 98. Kun i ganske faa tilfælde er det enkelte lands produktion a i forbruget a i produktionen Rug + 1.6 + 1.3 Kaife -j- 1.1 -j- 0.6 Sukker +0.7 4" 0.5 Majs 4“ 0.4 0.7 Hvede 0.4 -j- 0-6 Kul ~ 0.4 —0.1 af en vare tilstrækkelig til at be- stemme kurven (§ 91); et saadant tilfælde indtræffer m. h. til fisk. For denne vare har jeg beregnet følgende tabel 26.