Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

L. A. SCHOU: Chione, dræbt paa Jagten af den krænkede Diana PRIVATEJE Rom, hvorfra han i 1866 kunde hjemsende „Italienske Bønder“ og „Kludesamleren“. Om Foraaret var han atter i København, hvor han i Sommerens Løb fuldførte „Chione“. Schou var fra Barn af lidende af Leversyge, og Opholdet i Italien havde forværret denne Sygdom. I Rom kunde han ikke taale Klimaet, og dette og hans hele Levevis der havde i 1865 endog bragt ham Døden nær. Med ned- brudt Helbred var han vendt hjem, men saa- snart Billedet af „Chione“ var færdigt, higede han atter mod Syden, og i Oktober 1866 rejste han over Paris-Marseille paany til Rom. Her boede han til Foraaret 1867, da han af Frygt for Koleraen søgte nordpaa til Florents. „Han havde i dyb Foragt for Livets fysiske Nødvendig- heder forsømt sit Legemes Behov. Han lod sig nøje med en ussel, billig Føde, han gik altid utilstrækkeligt klædt. Og uforsigtig var han til det yderste.“ Der var da ingen lang Modstand at vente, da Døden pludselig bankede paa. Schou boede i Florents sammen med Otto Bache og Dyr- maleren J. D. Frisch. En Morgen fandtes Frisch dødssyg i sin Seng. Schou, der var sengeliggende i Værelset ved Siden af, blev flyttet over i en anden Del af Huset; men han havde da allerede Koleraen i sig. Trods al Hjælp døde han den følgende Dags Eftermiddag, den 30. September 1867. „Opskræmte af to Koleratilfælde, mærkelig nok de eneste, der den Sommer forefaldt i Flo- rents, narrede Byens Avtoriteter Schous Vært og Venner fra at være tilstede ved hans Be- gravelse. Den gik for sig i Hast og hemmeligt paa en lille protestantisk Kirkegaard, 1 x/2 Mil fra Florents, og det er ikke senere lykkedes at paavise hans sidste Hvilested.“ 219