Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

HOLGER ROED: Gefion. Tegning PRIVATEJE han i Begyndelsen af 1878 angrebes af en tyføs Feber, der trods hans Moders lange trofaste Pleje medførte Døden d. 6. Marts 1878. Han jordedes i Rom paa den gamle protestantiske Kirkegaard ved Sestius Pyramiden. HOLGER ROED fik, som Julius Lange har skrevet, „Kunstens Redskaber mellem Hænder omtrent lige saa tidlig som sit Legetøj“. Han fødtes i København d. 2. November 1846 og var en Søn af Maleren Jørgen Roed, hvis rige kunstneriske Kultur han fik i Arv. Endnu som Dreng gav han sig i Lag med større Komposi- tioner med Æmner fra den nordiske Oldtid, og da han i 1861 var kommen ind paa Akademiet og allerede det følgende Aar var naaet op i Modelskolen, vakte han almindelig Beundring ved sin „Ævne til en hurtig og hel Opfattelse af Modellens Stilling og Bevægelse“. Sin akade- miske Bane gennemgik han da ogsaa uden Be- svær. Han vandt 1864 og de følgende Aar flere af Akademiets Belønninger, sidst — i 1869 — den store Guldmedaille for det her gengivne Billede »Et Optrin af Syndfloden“. Dermed var det store Stipendium ham sikret. Men under al denne Medgang havde han ogsaa faaet Mod- gangen at føle, idet han under en Sneboldleg havde paadraget sit ene Øje en alvorlig Be- skadigelse. Allerede tidligere havde Roed været ude at rejse; han havde været baade i Norge og Sve- rige og gjort en Tur til London. Nu drog han i Juni 1870 ud paa den store Rejse. Han var først i Paris, men Krigen fordrev ham snart herfra, saa han hurtigere end planlagt naaede sin Rejses Endemaal: Rom. I Italien studerede han med lige vaagen Interesse Folkelivet og Kunsten, især den antike Malerkunst, som han var opdragen til at elske, og som sammen med Rubens’ Billeder — dem han ikke mindre be- undrede — fik en afgørende Indflydelse paa de tegnede og malede Udkast til Kompositioner, han i Mængde improviserede paa sin italienske Rejse, men som næsten aldrig fik et fuldbaaret Billedes Skikkelse. Da han hen paa Sommeren 1872 ikke følte sig vel, drog han hjemad og naaede over Bozen og München i Efteraaret København, endnu før Stipendiet var opbrugt. Opholdet i Italien havde ikke gavnet hans Hel- bred; men for sent var han brudt op, og han følte sigsnart endnu sygere herhjemme. Om Som- meren tog han med nogle Kammerater til Horn- bæk, hvor han mandede sig op til at gøre en Række Kompositioner med Æmner fra Fisker- nes Liv. Men han kom ikke til Kræfter. Nogle Maaneder senere, under et Besøg paa den be- kendte Herregaard „Iselingen“, døde han d. 20. Februar 1874. 224