Det statiske Departement
(Statens statistiske Bureau) 1896-1920

— 58 — tionsmaaden, at Høststatistikken er undergaaet Foran- dringer siden 1895. De paa de udsendte Skemaer med- tagne Spørgsmaal er blevet mere specialiserede. Med Høststatistikken for 1897 indførtes for Sædafgrøderne den Forandring, at der fandt en Deling Sted mellem 2-radet og 6-radet Byg og mellem hvid og graa Havre. Medens der tidligere med Hensyn til Rodfrugter kun skelnedes mellem Kartofler, Sukkerroer og Foderroer, opløstes denne sidste Rubrik i Gulerødder, Runkelroer og andre Foderroer. Gi- korierødder medtoges fra nu af ogsaa. Endelig inddroges Spørgsmaalet om Halmudbyttet under den aarlige Høst- statistik. Fra Aaret 1903 opløstes „andre Foderroer“ i Kaalrabi og Turnips og andre Foderroer og i 1911 sup- pleredes Høstberetningen med aarligt tilbagevendende Be- regninger af Mængden af Sommergræsning og Grønfoder. Som ovenfor bemærket omfattede de aarlige Høstberet- ninger fra først af og gennem en lang Aarrække Bereg- ninger vedrørende Udbyttets Mængde og Værdi. Til Grund for Værdiberegningen lagdes Aarets officielle Priser, Ka- pitelstaksterne. For de Afgrøder, for hvilke der ikke sattes Kapitelstakster — og de blev efterhaanden flere som Aarene gik — benyttedes faste Omregningstal, „Erstat- ningstal“. Disse afløstes i Aaret 1904 med varierende Er- statningstal, der fastsattes for hvert Aars Høst og grun- dedes paa det ved Forsøg rundt om i Landet udfundne Tørstofindhold for Aarets Høst af Foderroer. — Imid- lertid kom Departementet mere og mere til den Opfat- telse, at Værdien i det hele taget maatte anses for at være et ret unøjagtigt Enhedsudtryk for Høstaarets al- mindelige Karakter; et Aar med lavt Udbytte og høje Priser kunde give større Talværdi end et Aar med stort Mængdeudbytte og lavere Priser. Dertil kom yderligere den Betragtning, at under hele den Produktionsretning, som Landbruget i vor Tid er slaaet ind paa, og ved hvil- ken de hjemlige Afgrøder normalt anvendes til Foder- brug og ikke direkte sælges, kan en saaledes beregnet