Kunst Og Kultur Utstillingen

Det tyske »Werkbund«s utstilling, Cøln Arkitekt Henri v. d. Veide: Teater Istedetfor at bygge utstillingen op som en Rhin^esplanade med en stor prægtig baatpiazza a laVenedig, hvor trafikken kunde samles, saa var Rhinen næsten puttet bort. Ingen samlede anlæg, 180 bygninger var strøet utover terrænget. Tysklands mest kjendte arkitekter hadde arbeidet her, men uten plan eller forsøk til samarbeide. Empiren og Schinkelstilen som nu i saa høi grad hersker i Tyskland optraadte her, grovt og trættende. 1 heodor Fischers hovedhal, Peter Behrens festhal for ikke at tale om butikgaten hadde en pseudoklassisisme som grænset nær indpaa det banale. »Et fri- volt forræderi av den gode sak« skriver den kjendte Walter Behrendt i »Kunst und Kunstler« om Fischers hovedhal. Muthesius Farbenschau virket heller ikke særlig forfriskende. Ogsaa inde i rummene var samme kaos. Den koncentration som var bebudet manglet helt. Organisation, som jo er tysk styrke, manglet ogsaa, likeledes en ledende tanke. Alt det som gjør Tyskland stort og mægtig, videnskabelig, teknisk og militært, merket man intet av her. Men av dette kaos vokste ting, som man forstod pekte frem- over eller som i og for sig var avsluttet. Først og fremst bør Østerrikes hus nævnes, bygget av Joseph Hoffmann. Det var reist over planskemaet fra det romerske hus. Facaden er opdelt i store kraftige fremspringende piller hvorpaa en tredelt som skriftbaand formet takgesims hviler. Det var en sterk egenart over dette nobelt formede hus, som indvendig var præget • 10 •