Kunst Og Kultur Utstillingen

Promenade foran det utflyttede Norge, Norges jubilæumsutstilling, Kristiania Væring, fot. i sjælen, som Shakespeare taler om, naar han i »Kjøbmanden i Venedig« lar falde disse ord: »Den mand som ikke har musik i sjælen — tro ikke ham.« Dette rækker langt utover utstillingen og dens nærmeste formaal. Det kan hjælpe til at bringe ind i vort samfund et moment, som tidligere ofte er forsømt, overset eller likefrem frygtet: Livspoesien som samfundsfaktor. Professor Høffi» ding talte om dette i den fortrinlige foredragsrække, han i 1912 holdt ved uni- versitetet her. Og idet han tolket musik som poesi overhodet, utformet han sætningen derhen: Den som ikke har livspoesi i sjælen, han er tør, han har ikke medfølelse, han er utenfor livslinjen, han kan ikke faa vor tillid. De tørre vil le, naar jeg vover at si, at utstillingen har været med til at øke vor livspoesi som en varig og gavnlig samfundsfaktor. Og dog vover jeg paastanden. Ja jeg ser deri endog utstillingens største og varigste værdi. Ti bak den ytre ramme taler skjønheten til os om arbeidets glæde, om opfindsomhet, om talent, om iver for at skjænke medmennesker et gode, i en sum: Om livspoesien som byggende kraft. Nils Vogt • 3 •