BRILLERNES HISTORIE

49 mange eder, når Pirkheimer om morgenen holdt hus med sine tjenestefolk i anledning af sine kære brillers stadige forsvinden. Først c. 350 år senere skulde de altså komme frem for dagens lys som de ældste af alle opbevarede briller.1) Til samme kategori som læderbrillerne hører også et par fiskebensbriller på vort medicinsk-historiske Museum; de er dannede af tre stykker fiskeben, sam- menbundne med metaltråd, men de er sikkert af ret ung dato. Sålænge de elastiske stålfjedre ikke var opfundne, og dette skete først i 1840, kunde klemmebrillerne dog ikke tilfredsstille, og man forsøgte andre udveje. Man havde tidlig fået den ide at indfatte brilleglassene i en læderrem og fæste denne om baghovedet. Rem- brillerne, som de sædvanlig kaldes, findes afbildede i Bartischv.Königsbriicks berømte »Augendienst«2) ogi »Regensburger Brillenmacherordnung«; exemplarer af dem er opbevarede i Germanisches Museum, Kaiser- inn Friedrichs Haus, i v. Pflugks og Greeffs sam- linger. Rembrillerne har holdt sig ned til vore dage. I be- gyndelsen af forrige århundrede har de været benyt- tede her i landet som »sygebriller« med farvet glas, læderet har dog vistnok som regel været erstattet med det lettere silketøj, i det mindste er forholdet således på de exemplarer, der findes i Folkemuseet *) R. Greeff, Die ältesten uns erhaltenen Brillen. Archiv f. Augen- heilkunde, 1912, hefte 1. 2) 0<I>©AAM0A0YAEIA, Das ist, Augendienst . . . Durch George Bartisch v. Königsbriich . . . Dreszden 1583, fol. 51 r°. 4