BRILLERNES HISTORIE

51 I stedet for remme er det muligt at fastgøre briller med tråde, der bindes bag øret. Trådbrillerne har vistnok især været udbredte i sidste halvdel af det 16de århundrede;1) flere billeder viser, at de også i Østasien blandt Kinesere og Tunguser fandt en vis ud- bredelse (se klapbrillen s. 44, der tillige er trådbrille). I stedet for at binde trådene bag øret er det naturligvis muligt at lade dem gå over øret og holde dem stramme her ved et lille vægtlod: vægtbril- lerne; disse vandt ligeledes indpas ikke blot i Eu- ropa, men også i Kina. I midten af forrige århun- drede forsøgte man fra Rathenow igen at føre dem ind på markedet, men det mislykkedes, skønt denne form byder mange fordele. Meget tidligt i brillernes historie prøvede man at anbringe dem i hovedtøjet. Savonarola anbefaler i sin prædiken over døden (1490) at befæste briller med hager i den langt ned i panden trukne hue. Også Rabelais fortæller, at Panurge bar briller, der var fæstede til huen. Ideen er meget praktisk, hvis man aldrig skal tage sin hat af, men da dette ikke kan undgås, passer den, som en forfatter be- mærker, egentlig kun for konger, man kunde fristes til at tilføje: og for kvinder. — Huebrillen har vistnok aldrig været meget anvendt, den findes dog langt ned i tiden på billeder (se f. ex. Hogarths stik »Koncerten«) og benyttes den dag i dag af auto- mobilister. I Orienten synes den at have været mere udbredt end i Europa (Orientaleren blotter jo heller Greeff, I. c., Klin. Monatsbl., s. 223. 41