BRILLERNES HISTORIE

55 ham kan få briller med sidestænger (lunettes å tempes), som gør det muligt at ånde frit.1) Brillerne blev gjorte af metal, horn eller skildpadde, og stængerne, der ofte endte i store runde øjer (se fig. 18), var i begyn- delsen så korte, at de ikke nåede øret. Undertiden ender stangen i en rund hvælvet plade med mange små huller, der sikkert har været bestemte til befæst- Eig. 20. Jærnbrille med ledstænger (dr. K. K. K. Lundsgaard). Tegnet af læge Lottrup Andersen. ning af en lille pude (se fig. 19 øverst), og det er højst sandsynligt, at der som regel har været fæstet en pude til tindingebrillens stang. Da stængerne blev længere og lå hen over øret, opstod ørebrillerne, der oftest er plumpe, ugraciøse, tunge instrumenter af jærn, messing eller guld. De gjordes også, om end ikke hyppigt, af horn, som regel tykke og klodsede, men en sjælden gang findes dog smalle, ovale hornbriller af denne art. *) R. Greeff, Die Anfänge der eigentlichen Brillen. Zeitschrift fur ophthalmologische Optik, iste Jahrg., 1913, s. 11 —17.