BRILLERNES HISTORIE

62 og Augsburg. I sommeren 1574 red budet videre til Venedig, men her blev ikke slebet glas på den tid af året, og først i oktober kunde tjeneren bringe kurfyrsten glaskunstnerens løfte om at slibe nogle glas, der hver vilde komme til at koste 50 thaler (c. 900 kroner i vore penge).1 2) Brillernes forhandling kom dog ret tidligt til at ske såvel fra faste boder som fra omvandrende kræmmeres kasser. Boderne var kendelige på skilte eller navne, der røbede forretningens art. På et stik af Collaert (1520—1567) efter Stradanus3) er anvendt en bøjle- brille som skilt. Billedet er iøvrigt interessant derved, at alle voxne på det bærer briller, en del børn der- imod ikke, hvilket ikke må forbavse, da briller altid var forbeholdt den ældre generation og især mænd. Ovenfor er omtalt, hvorledes en optiker i Venedig benyttede den hellige Hieronymus som skilt, og skilte med navne som »Zum groszen Brill«, »Zur goldenen Brille«, »Zu den zwei goldenen Löwen« kendes. De omvandrende brillekræmmere synes i begyn- delsen fortrinsvis at have været jøder, men senere fandtes alle nationaliteter repræsenterede; i deres kasser lå brillerne enten løse eller i flade trædåser, hvis bund havde en uddybning efter brillens form. På Nationalmuseets danske samling findes et sådant futteral uden låg. Brillekræmmeren er ofte behandlet i kunsten og G r e e f f, Die historische Entwicklung der Brille. Die Woche, 1913, nr. 37, s. 1569. 2) Findes i Pansiers og Bocks bøger.