Veiledning til at Samle og præparere Naturgjenstande

Forfatter: Arthur Fr. Feddersen

År: 1865

Forlag: P. G. PhiIipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 86

UDK: 5 (07)

(Tildeels efter Glasl's Excursionsbuch.)

Ved

Arthur Fr. Feddersen,

Adjunkt.

Med i Treten indtrykte oplysende Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
23 trængen, hvorfor man ogsaa altid anvender denne Fremgangsmaade. I -Vingerne erstattes ikke de bort- tagne Kjoddele, da de ellers ikke ville siutte saa godt til Kroppen. I Regelen behover man heller ikke at tilsye de paa den indre Side af Vingerne muligviis anbragte Indsnit. Kun naar Fuglen skal opstilles flyvende, sammenhæfter man disse Indsnit med nogle Sting. Vingetraadene forbindes med Kroptraaden om- trent paa det Sted, hvor Skulderen vilde være. Denne Forbindelse udfores ved at sammensuoe dem med tyn- dere Traade; ved tykke Traade derimod, som enten flet ikke eller kun vanskelig lade sig snoe, danner man i Spidsen af Vingetraadene Ringe, som omfatte Krop- traaden, hvilket let udfores ved Hjælp af Spidstangen, og man snoer dernæst en meget tyndere Traad flere Gange om de Traade, som skulle forbindes, indtil For- bindelsen har den nødvendige Fasthed. Man kan i dette Tilfælde ogsaa godt hjælpe sig incb Seglgarn eller lignende Baand. Fodtraadene fasthæftes nedenfor Vingernes Traade, men paa samme Maade. Begge Enderne af Kroptraaden stikkes saaledes gjennem Halens Grund, at de komme tilsyne under Halefjærene, thi de ere bestemte til at bære disse og holde dem i deres Stilling. Derpaa blive alle de Steder, hvor det er nødvendigt, bestrøgne med Arseniksæbe, hvorefter man begynder paa Udstopningen. Ved Hjælp af Pincetten bringer man Blaaret henimod Halsen, derpaa mellem Traaden langs Ryggen og saa fremdeles, indtil hele Kroppen er udstoppet saa eensformig og saa fast som niulig. Derefter nærmer man Snittets to Rande til hinanden og sammensyer dem med lange Sting. Denne Sammensyning behover ikke at være saa om-