Veiledning til at Samle og præparere Naturgjenstande

Forfatter: Arthur Fr. Feddersen

År: 1865

Forlag: P. G. PhiIipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 86

UDK: 5 (07)

(Tildeels efter Glasl's Excursionsbuch.)

Ved

Arthur Fr. Feddersen,

Adjunkt.

Med i Treten indtrykte oplysende Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
27 begge ved Hjælp af en stærk Traad, hvis Ender forenes saaledes, at begge Albuer netop erholde den Afstand, som de have hos den levende Fugl. Denne Traad erstatter tillige Vingernes Jerntraade og holder Vingerne i deres Stilling under Udstopningen. Det maa her bemærkes, at saadanne Bælge i Reglen opstilles med tætslnttede Vinger, hvorfor de kunne undvære Jern- traadene i Vingerile. Derefter fører man Kroppens Traad, borende, gjennem Halsens Midte, indtil dens Spids kommer frem midt i Panden. Begge Fod- traadene fores derpaa ind paa den tidligere omtalte Maade; man maa kun erindre, at Føddernes Hud ikke maa krænges. Begge Fodtraades indre Ender stikkes gjennem Kroptraadens Ring, saaat de krydse hinanden og staae saa langt frem, at de let kunne snoes sammen. Endelig stikkes den frie Ende af Kroptraaden gjennem Halen, og Fuglen stoppes fuldstændig ud. Man sam- mensyer som forhen, og Opstillingen skeer paa samme Maade. Blodgjorte Bælge tørre, nnar de udstoppes paany, meget hurtigere eitb friske. Det forstemer sig vel af sig selv, at den sidst de- skrevne Fremgangsmaade ogsaa kan anvende» ved friske Fugle, som flulle udstoppes. Den har den Fordeel, at Halsen, ved at skyde Hovedet frem og tilbage paa Traa- den, kan forlænges og forkortes, og at man derved lettere opnaaer en smuk Stilling hos Fuglen. De Fjær, som maaftee falde ud under Arbeidet, opsamles omhyggeligt og benyttes efter den fuldstændige Udtørring til Udbedring, hvilket senere vil blive omtalt. Har Fuglen kjodagtige Udvæxter, som for Exempel hos flere Hoilsefugle, kunne disse torres og derpaa males,