Veiledning til at Samle og præparere Naturgjenstande
Forfatter: Arthur Fr. Feddersen
År: 1865
Forlag: P. G. PhiIipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 86
UDK: 5 (07)
(Tildeels efter Glasl's Excursionsbuch.)
Ved
Arthur Fr. Feddersen,
Adjunkt.
Med i Treten indtrykte oplysende Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
begge ved Hjælp af en stærk Traad, hvis Ender
forenes saaledes, at begge Albuer netop erholde den
Afstand, som de have hos den levende Fugl. Denne
Traad erstatter tillige Vingernes Jerntraade og holder
Vingerne i deres Stilling under Udstopningen. Det
maa her bemærkes, at saadanne Bælge i Reglen opstilles
med tætslnttede Vinger, hvorfor de kunne undvære Jern-
traadene i Vingerile. Derefter fører man Kroppens
Traad, borende, gjennem Halsens Midte, indtil dens
Spids kommer frem midt i Panden. Begge Fod-
traadene fores derpaa ind paa den tidligere omtalte
Maade; man maa kun erindre, at Føddernes Hud ikke
maa krænges. Begge Fodtraades indre Ender stikkes
gjennem Kroptraadens Ring, saaat de krydse hinanden
og staae saa langt frem, at de let kunne snoes sammen.
Endelig stikkes den frie Ende af Kroptraaden gjennem
Halen, og Fuglen stoppes fuldstændig ud. Man sam-
mensyer som forhen, og Opstillingen skeer paa samme
Maade. Blodgjorte Bælge tørre, nnar de udstoppes
paany, meget hurtigere eitb friske.
Det forstemer sig vel af sig selv, at den sidst de-
skrevne Fremgangsmaade ogsaa kan anvende» ved friske
Fugle, som flulle udstoppes. Den har den Fordeel, at
Halsen, ved at skyde Hovedet frem og tilbage paa Traa-
den, kan forlænges og forkortes, og at man derved
lettere opnaaer en smuk Stilling hos Fuglen.
De Fjær, som maaftee falde ud under Arbeidet,
opsamles omhyggeligt og benyttes efter den fuldstændige
Udtørring til Udbedring, hvilket senere vil blive omtalt.
Har Fuglen kjodagtige Udvæxter, som for Exempel hos
flere Hoilsefugle, kunne disse torres og derpaa males,