Veiledning til at Samle og præparere Naturgjenstande

80 af Stoffer, hentede andetstedsfra end fra den Dyreart, man vil udbedre, paa det Bestemteste maa fraraades. Thi selv om man vil kunne frembringe en yderst skuf- fende Lighed, bliver det dog altid et Kuustprodukt, som vil staae fjcernt fra Virkeligheden. Tvinges man til at gribe til saadanne Midler forat udbedre et eller andet Stykke, handler man efter min Mening meget rigtigere, naar det er et sjældent Stykke, at lade det staae med sine Mangler; hvis ikke, bor man ødelægge det, naar man ikke kan bortbytte det til Samlere, som ere mindre nøjeregnende; men selv dette bor man af nærliggende Grunde næppe indlade sig paa. Har man en Fugl, som har mistet sine Fjær, saa at der viser sig nøgne Steder, maa man fremfor Alt flasfe sig saadanne Fjær, som ligne de manglende. Det er derfor altid godt, naar man kan gjemme flette Skind eller enkelte Fjærmasser forat kunne benytte dem ved indtrædende Reparationer. Forend man be- gynder Arbeidet, maae de med Arseniksabe bestrøgne, nøgne Steder torres godt, hvorefter man overstryger dem med oploft, temmelig tyk, arabisk Gummi. Man skjærer Posen fra de til Udbedring bestemte Fjær, saa at kun Fanen bliver tilbage, som man lægger paa det med Gummi forsynede Sted, idet man trykker let paa den med Fingeren. Men man maa sørge for, at de enkelte Fjær komme i deres naturlige Leie, og nt man forst begynder med at lægge de underste paa, og dernæst lader de ovre følge efter. Indsættes et eller andet- steds enkelte Fjær, besttyger man ikke Stedet, men Fjærens Ende med Gummi, hæver de derover liggende Fjær iveiret med en Naal, skubber den Fjær, man vil fastklæbe, ind paa sin Plads, lader de løftede Fjær falde tilbage og trykker