ForsideBøger1807-14. Studier Til Købe…g Danmarks Historie 1802

1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 660 Forrige Næste
72 Dansk og hamborgsk Fallitlov. enkelte endog Grundskade. Det gik som saa tidt i Krisetider, at endel af dem, der red Stormen af, bleve saa stærkt svæk- kede, at de saa at sige fik en indre Skade og reves overende ved næste Stormløb. Heri og i Sedclelinddragelsens Stands- ning, Speciesbankens Lammelse og cle dermed i Forbindelse staaende Regeringsforanstaltninger laa for Danmark de alvorlige Følger af Krisen 1799. Med Hamborg havde København efter Krisen langvarige Stridigheder, dels paa Grund af den Valuta, de Danske sendte deres Rimesser i — og som var til Hamborgernes Utilfredshed — dels paa Grund af den Maade, de fallerede hamborgske Huse afviklede paa. Den paa hin Tid gældende danske Fallitlov gav Skyldneren Adgang til at ende en Konkurs med Akkord, forsaavidt han kunde bevæge samtlige Kreditorer til at gaa ind derpaa. Anderledes i Hamborg. I Skrivelse til Kongen fra Grosserer- societetet x) gør man opmærksom paa, at i Hamborg, „hvor medens den nærværende langvarige Krig den meste Handel har koncentreret sig og derved saa at sige gjort dette til et eneste Betalingssted for alle udenlandske Handelsforretninger", findes den Ordning, at naar to Tredjedele af Kreditorerne eller tre Fjerdedele af Massen have tiltraadt en foreslaaet Akkord, maa cle øvrige Kreditorer ligeledes samtykke heri. Societetet udvikler nu, at Følgen af den forskellige Ordning i cle to Byer har været den — hvad der navnlig har faaet praktisk Betydning i de nærmest foregaaende Aar (1799—1800) —, at cle hamborgske Kreditorer i et Bo arrangerede sig paa den for dem mest ind- bringende Maade, uden at de behøvede at tage det mindste Hensyn til Udlændingene, naar disse udgjorde mindre end en Tredjedel af Kreditorerne. Derimod kunde overfor en københavnsk Fallit en eneste Udlænding — „og det er Tilfældet flere Gange “ — „kuldkaste en af samtlige øvrige Kreditorer vedtagen Forening, og derved som det synes gøre et større Indgreb i Ejendoms- retten, end der hvor den Enkeltes Vilje er underkastet de fleres.“ Da dette Forhold, efter Societetets Udsagn, havde haft meget x) Skr. af 3. Februar 1801. Grosserersoc. Kopibog.