1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sukkerraffinaderi. Kattuntrykkeri. Klædefabriker.
103
offentlig Tilskyndelse og Bistand, dels havde man dog stadig
Haab om med nogen Understøttelse at. kunne tilvejebringe en
levedygtig Industri.
Den Industri, Tiden var gunstigst, var Sukkerraffineringen.
Den var vel ikke udelukkende knyttet til København, men
naaede dog kun der nogen Betydning, og vi have set, at der
endog var en ret anselig Export af raffinerede Sukkere til Ud-
landet. Med Aarhundredets Begyndelse — Antallet af Raffina-
derier var dengang 18 — mente man, denne Industri kunde
staa paa sine egne Ben, og fra 1801 bortfaldt enhver Udførsels-
begunstigelse, medens endnu enkelte Friheder for Arbejderne og
Lettelser ved Materialernes Indførsel vedblev at bestaa. (Jfr.
ovfr. Pg. 42). En anden af de Industrier, man i særlig Grad
havde taget under Armene, var Kattuntrykkeriet, og endnu ved
Fd. af 1797 naaede man ikke videre end til at tillade uhindret
Indførsel af hvide Katt Liner, hvorimod Indførselen af trykte
Sirtser og Kattuner forbødes, saa at Trykningen maatte foregaa
her. Toldloven af 1797 ramte jo ogsaa Indførselen af Porcellæn og'
Fajance med Forbud, til Fordel for den kongelige Porcellæns-
fabrik i København, der imidlertid var en rent monopoliseret
Statsvirksomhed, som ikke kunde være af nogen stor Interesse
for den almene Industri.
Stor Umage gjorde man sig for at holde Klædefabrikerne
oppe, og de understøttedes ved det kongelige Dugmanufaktur
— en Institution, der havde været overmaade mange Omskif-
telser underkastet, og hvis Opgave nu bl. a. var at afkøbe Fa-
brikerne deres færdige Varer og forhandle dem samt give Fabri-
kerne Laan og Forskud. Klædevarernes Godhed undersøgtes ifølge
Fd. af 11. Oktbr. 1769 i en saakaldet Halle, og Varerne maatte
ikke sælges, før de vare stemplede. Hallingep forestodes af en
Hallemester, to Fabrikanter og en Kræmmer, og disses Opgave
var at prøve, stemple eller eventuelt forkaste alle uldne Manu-
fakturvarer, før de kom i Handelen. Antallet af Fabrikanter
var i 1792: 25, 1798: 27, 1804: 28, Antallet af „hallede" Styk-
ker Klæde, Multum etc. var 1792: 1274 (63,445 Alen), 1798:
939 (46,104 Alen), 1804: 664 (29,242 Alen). Saaledes var Virk-
somhedernes Antal i Stigen, medens Fabrikationens Omfang