ForsideBøger1807-14. Studier Til Købe…g Danmarks Historie 1802

1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 660 Forrige Næste
Storindustri og Storhandel. Haandværkerne. 105 blive en virkelig Indtægtskilde for Landet og Befolkningen —, saa var Fabrikslivet et ganske underordnet Led i Hovedstadens Liv og Organisation. Og selv om Byen ikke havde været mange andre Ting foruden en Erhvervsby, vilde dette have været Tilfældet. Der kan ikke være Tale om at sammenligne Storindustrien med Storhandelen. Thi ihvorvel der fandtes enkelte rige Industridrivende (deriblandt Stifteren af „Reiersens Fond", Reiersen, i sin Tid Ejer af et Silkemanufaktur, død 1795, efterladende sig 500.000 D. C.), ihvorvel store Handlende af og til kastede sig over industrielle Anlæg (Tuteinerne, Ry- berg, D. A. Meyer), og ihvorvel endelig nogle Familjer allerede da lagde Grunden til senere Velstand ved deres industrielle Virksomhed (Holmblad, Jacob Holm), saa var der den Forskel mellem Industrien og Storhandelen, at medens denne og Rede- riet omfattede store Korporationer, Firma ved Firma, med systematisk, organiseret og traditionel Virksomhed, vare de industrielle Etablissementer Enkeltmands Forsøg, hvoraf nogle lykkedes, de fleste led Skibbrud. Baade oversøisk og til Nabo- landene skete der vel nogen Udførsel af Industriprodukter, men til Gengæld indførtes alle finere Varer fra Udlandet, forsaavidt dette ikke var positivt forbudt (og selv da indsmugledes de), thi udover middelmaadige Produkter lykkedes det, i hvert Fald som Regel, ingen af de betydeligere Industrier at naa. Af langt større Betydning var selvfølgelig de egentlige Haandværksfag. Haandværkerne arbejdede uden Dygtighed og' uden Energi, uden Flid og uden Opfindsomhed — saaledes er Datidens Bedømmelse af dem — men netop under Erkendelsen heraf gjordes der fra forskellige Sider Forsøg paa at forandre Forholdet. Saaledes var der fra 1771 bleven givet Haand- værkerne Adgang til fri Undervisning- ved Kunstakademiet, og det var paalagt de Professionister, der ikke kunde undvære Tegning i deres Erhverv, at lade deres Lærlinge flittigt besøge Akademiet, ligesom ogsaa disse Professionisters Mesterstykke var underkastet Akademiets Bedømmelse. I 1798 stiftedes Selskabet til Haandværksstanclens Forædling, der gav Haandværkerne Undervisning i forskellige Skolefag og særlig i Matematik, Geo- metri og Mekanik (Selskabet gik i 1807 over til „Institutet for