1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Storindustri og Storhandel. Haandværkerne.
105
blive en virkelig Indtægtskilde for Landet og Befolkningen —,
saa var Fabrikslivet et ganske underordnet Led i Hovedstadens
Liv og Organisation. Og selv om Byen ikke havde været
mange andre Ting foruden en Erhvervsby, vilde dette have
været Tilfældet. Der kan ikke være Tale om at sammenligne
Storindustrien med Storhandelen. Thi ihvorvel der fandtes
enkelte rige Industridrivende (deriblandt Stifteren af „Reiersens
Fond", Reiersen, i sin Tid Ejer af et Silkemanufaktur, død
1795, efterladende sig 500.000 D. C.), ihvorvel store Handlende
af og til kastede sig over industrielle Anlæg (Tuteinerne, Ry-
berg, D. A. Meyer), og ihvorvel endelig nogle Familjer allerede
da lagde Grunden til senere Velstand ved deres industrielle
Virksomhed (Holmblad, Jacob Holm), saa var der den Forskel
mellem Industrien og Storhandelen, at medens denne og Rede-
riet omfattede store Korporationer, Firma ved Firma, med
systematisk, organiseret og traditionel Virksomhed, vare de
industrielle Etablissementer Enkeltmands Forsøg, hvoraf nogle
lykkedes, de fleste led Skibbrud. Baade oversøisk og til Nabo-
landene skete der vel nogen Udførsel af Industriprodukter, men
til Gengæld indførtes alle finere Varer fra Udlandet, forsaavidt
dette ikke var positivt forbudt (og selv da indsmugledes de),
thi udover middelmaadige Produkter lykkedes det, i hvert Fald
som Regel, ingen af de betydeligere Industrier at naa.
Af langt større Betydning var selvfølgelig de egentlige
Haandværksfag. Haandværkerne arbejdede uden Dygtighed og'
uden Energi, uden Flid og uden Opfindsomhed — saaledes er
Datidens Bedømmelse af dem — men netop under Erkendelsen
heraf gjordes der fra forskellige Sider Forsøg paa at forandre
Forholdet. Saaledes var der fra 1771 bleven givet Haand-
værkerne Adgang til fri Undervisning- ved Kunstakademiet, og
det var paalagt de Professionister, der ikke kunde undvære
Tegning i deres Erhverv, at lade deres Lærlinge flittigt besøge
Akademiet, ligesom ogsaa disse Professionisters Mesterstykke var
underkastet Akademiets Bedømmelse. I 1798 stiftedes Selskabet
til Haandværksstanclens Forædling, der gav Haandværkerne
Undervisning i forskellige Skolefag og særlig i Matematik, Geo-
metri og Mekanik (Selskabet gik i 1807 over til „Institutet for