1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Bryggerne. Haandværkslavene. 107 hver af de 100 Interessenter fik 4,000 D. C. udbetalt, og for Fremtiden paalagdes der kun Bryggerne den Forpligtelse, ikke, uden Kongens Samtykke, at indrette noget Bryggeri udenfor Stadens Grund, dernæst have et af Magistraten bestemt Forraad af Malt til Raadighed ved Vinterens Indtrædelse, og iøvrigt skulde de staa til Ansvar for Politiretten, naar Varerne befandtes forfal- skede eller skadelige for Sundheden; Øltaxterne ophævedes. Bageriernes Antal var bestemt til 50; kun et saa stort Antal Bagergaarde maatte findes indenfor Voldene. I nogen Grad indskrænkedes imidlertid Monopolets Betydning, dels ved Fri- bagernes og Rugbrødsbagernes Rettigheder, dels ved at Brødet som Regel var undergivet Taxt (jfr. ovenfor). Endelig tog det Offentlige sig ogsaa af Møllerinæringen, idet ingen ny Mølle maatte indrettes uden særlig Bevilling, og selve Kornmalingen var paa Grund af Formalingsafgiften underkastet en Række indgribende Kontrolbestemmelser. Reglen var, at Haandværkerne vare samlede i Lav. Haand- værket nøjedes ikke som Detajlhandelen med enkelte store Lav, men hvert enkelt Haand værk havde fra gammel Tid sit. I Lavet aflagde man Svende- og Mesterstykke, men selv Pro- fessionister i de enkelte Haandværk, der vare udenfor Lavene (saasom Instrumentmagere, Rugbrødsbagere, Strømpevævere ni. fl.) skulde, før de kunde blive Borgere, aflægge et Prøvestykke, som forevistes Magistraten. Til visse Haandværksnæringer kræ- vedes Bevillinger af industrielle, sanitære eller andre Hensyn. Det var disse andre Hensyn, der ved Presseforordningen af 1799 gjorde' Bogtrykkerinæringen afhængig af kongelig Bevilling. I hele den anden Halvdel af Aarhuiidredet havde der været Bestræbelser, mest fraoven, for at hidskaffe en Lavsordning, der mindre end hidtil bandt den Enkelte, og sammen med de øvrige store Organisations- og Reformlove fra Aarhundredets Slutning, saa da ogsaa den ny Lavsforordning Lyset den 21. Marts 1800 — Grundlaget for Lavsordningen i Danmark indtil de tvungne Lavs fuldstændige Ophævelse i 1857. Den „oplyste Enevælcle“ havde Intet tilovers for Lavene. Dels havde man i og for sig ingen Interesse af at vedligeholde den Række af smaatyranniske Samfund, Lavene dannede, dels