1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bryggerne. Haandværkslavene.
107
hver af de 100 Interessenter fik 4,000 D. C. udbetalt, og for
Fremtiden paalagdes der kun Bryggerne den Forpligtelse, ikke,
uden Kongens Samtykke, at indrette noget Bryggeri udenfor
Stadens Grund, dernæst have et af Magistraten bestemt Forraad af
Malt til Raadighed ved Vinterens Indtrædelse, og iøvrigt skulde de
staa til Ansvar for Politiretten, naar Varerne befandtes forfal-
skede eller skadelige for Sundheden; Øltaxterne ophævedes.
Bageriernes Antal var bestemt til 50; kun et saa stort Antal
Bagergaarde maatte findes indenfor Voldene. I nogen Grad
indskrænkedes imidlertid Monopolets Betydning, dels ved Fri-
bagernes og Rugbrødsbagernes Rettigheder, dels ved at Brødet
som Regel var undergivet Taxt (jfr. ovenfor). Endelig tog det
Offentlige sig ogsaa af Møllerinæringen, idet ingen ny Mølle
maatte indrettes uden særlig Bevilling, og selve Kornmalingen
var paa Grund af Formalingsafgiften underkastet en Række
indgribende Kontrolbestemmelser.
Reglen var, at Haandværkerne vare samlede i Lav. Haand-
værket nøjedes ikke som Detajlhandelen med enkelte store Lav,
men hvert enkelt Haand værk havde fra gammel Tid sit. I
Lavet aflagde man Svende- og Mesterstykke, men selv Pro-
fessionister i de enkelte Haandværk, der vare udenfor Lavene
(saasom Instrumentmagere, Rugbrødsbagere, Strømpevævere ni.
fl.) skulde, før de kunde blive Borgere, aflægge et Prøvestykke,
som forevistes Magistraten. Til visse Haandværksnæringer kræ-
vedes Bevillinger af industrielle, sanitære eller andre Hensyn.
Det var disse andre Hensyn, der ved Presseforordningen af
1799 gjorde' Bogtrykkerinæringen afhængig af kongelig Bevilling.
I hele den anden Halvdel af Aarhuiidredet havde der været
Bestræbelser, mest fraoven, for at hidskaffe en Lavsordning,
der mindre end hidtil bandt den Enkelte, og sammen med de
øvrige store Organisations- og Reformlove fra Aarhundredets
Slutning, saa da ogsaa den ny Lavsforordning Lyset den 21.
Marts 1800 — Grundlaget for Lavsordningen i Danmark indtil
de tvungne Lavs fuldstændige Ophævelse i 1857.
Den „oplyste Enevælcle“ havde Intet tilovers for Lavene.
Dels havde man i og for sig ingen Interesse af at vedligeholde
den Række af smaatyranniske Samfund, Lavene dannede, dels