De nye Borgeres Fødesteder.
115
En Sammenstilling af Erhvervsgrupper og Fødesteder fol-
de Personers Vedkommende, der tog Borgerskab i Aarene 1796
og 1804, giver følgende Resultat:
Grosserere, Købmænd °g , Handlende. Haand- værkere. Fabrikanter, Brændevins- brændere og Bryggere. Øltappere, Værtshus- holdere og Spæk- høkere. Skip- pere. Ialt.
København 33 94 9 11 12 159
Øernes Købstæder. 10 27 4 3 20 64-
— Landdistrikter 18 17 4 15 15 69
Jyllands Købstæder 12 11 1 2 2 28
— Landdistrikter 14 8 25 13 11 71
Hertugdømmerne. . 8 14 7 11 43 83
Norge 4 10 1 n 5 20
Tyskland 8 51 1 7 1 68
Sverig 2 23 1 5 •n 31
Øvrige Udland. . . . 9 7 2 •n 2 20
Tilsammen. . . 118 262 55 67 111 613
Det største Antal Ikke-Københavnere hidrører fra Hertug-
dømmerne, af hvis Udvandrere til København over Halvdelen
er fra Kystbyerne og har taget Skipperborgerskab her i Staden.
Dernæst følge Jyllands Landdistrikter, der særlig rekrutere
Brændevinsbrænderlavet. Halvdelen af Nordmændene — hvis
Kontingent som Helhed er paafaldende ringe — og tre Fjerde-
dele saavel af Svenskerne som af Tyskerne ere Haandværks-
mestre. Fra „det øvrige Udland* er navnlig Købmandsstanden
rekruteret.
Af Øltapperne, Værtshusholderne o. s. v. er knapt en Sjette-
del født i København, medens de øvrige navnlig ere indvandrede
fra Øerne og Jyllands Landdistrikter; de Haandværkere, der
ere indvandrede fra Provinsen, stamme til Gengæld, som man
kunde vente, væsentligst fra Købstæderne. En Femtedel af
Haandværkeme er Tyskere, to Femtedele ere fødte udenfor
det egentlige Danmarks Grænser.
Som Helhed hidrøre af de nye Borgere 26 pCt. fra Køben-
havn, 22 pCt. fra Øerne, 16 fra Jylland, 14 fra Hertugdømmerne,
8*