1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
Fattigvæsenets Syge. Bestyrelsen.
I Overensstemmelse hermed bestemtes det, at i St. Hans
Hospital udenfor Nørreport skulde der indlægges de afsindige
Syge og saadanne, der led af Kræft, Benedder, veneriske Syg-
domme m. m. I Almindelig Hospital, Vartov og Abel Cathri-
nes Stiftelse skulde indlægges de ældste, svageligste og mindst
arbejdsføre Almisselemmer, dog saaledes at Vartov og Abel
Cathrines Stiftelse særlig skulde være Hjemsted for Fattige med
noget bedre Livsforhold i Fortiden end de almindelige Fattiges.
Arbejdsstuerne skulde benyttes til Arbejdsføre og have deres
egne Sygestuer. I lægelig Henseende ordnedes Staden i 12
Distrikter, hvert med sin Læge, der, i Forening med de ansatte
Jordemødre, tillige skulde bistaa ved Fødsler.
Alt Betleri skulde ophøre. De Trængende skulde ikke blot
være berettigede, men ogsaa forpligtede til at henvende sig til
Fattigvæsenet, og offentligt Betleri ligesom andre Forseelser fra
de Fattiges Side skulde straffes mecl Hensættelse i et Tvangs-
arbejdshus. Til Assistance for Fattigvæsenet ved Optagelse af
Betlere m. v. skulde der fungere særlige Fattigfogeder.
I Spidsen for Fattigvæsenet stilledes en selvstændig Direk-
tion paa 24 Medlemmer, bestaaende af Kollegiemedlemmer, Med-
lemmer af Magistraten, af de 32 Mænds Forsamling m. fl.
Direktionen var delt i Kommissioner, som havde forskellige
Forretninger under sig, og desuden i specielle Direktioner, til
Bestyrelse af de enkelte Stiftelser. Den havde i Aaret 1800 ikke
mindre end 130 frivillige Forstandere og 230 Over- og Under-
betjente til Hjælp.
Fattigvæsenets Indtægter skulde være de samme som fra
gammel Tid vare tillagte det almindelige Fattigvæsen eller de
enkelte Stiftelser, og iblandt disse vare de Bidrag, der beregne-
des at skulle indkomme ad frivillig Vej, en ikke uvæsentlig Post,
løvrigt bestemtes, at Enhver, der havde nydt Understøttelse af
Fattigvæsenet, skulde tilbagebetale denne, naar han fbrmaaede
det, og at Fattigvæsenet skulde have fortrinsvis Ret til at faa
sine Udlæg erstattede, hvis en Fattig døde og efterlod sig Mid-
ler dertil.
Den nye Fattigvæsensordning’ omfattede fra sin Ikrafttræden
det civile Fattigvæsen, Militæretaterne og samtlige Separatmenig-