ForsideBøger1807-14. Studier Til Købe…g Danmarks Historie 1802

1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 660 Forrige Næste
132 Fattigvæsenets Syge. Bestyrelsen. I Overensstemmelse hermed bestemtes det, at i St. Hans Hospital udenfor Nørreport skulde der indlægges de afsindige Syge og saadanne, der led af Kræft, Benedder, veneriske Syg- domme m. m. I Almindelig Hospital, Vartov og Abel Cathri- nes Stiftelse skulde indlægges de ældste, svageligste og mindst arbejdsføre Almisselemmer, dog saaledes at Vartov og Abel Cathrines Stiftelse særlig skulde være Hjemsted for Fattige med noget bedre Livsforhold i Fortiden end de almindelige Fattiges. Arbejdsstuerne skulde benyttes til Arbejdsføre og have deres egne Sygestuer. I lægelig Henseende ordnedes Staden i 12 Distrikter, hvert med sin Læge, der, i Forening med de ansatte Jordemødre, tillige skulde bistaa ved Fødsler. Alt Betleri skulde ophøre. De Trængende skulde ikke blot være berettigede, men ogsaa forpligtede til at henvende sig til Fattigvæsenet, og offentligt Betleri ligesom andre Forseelser fra de Fattiges Side skulde straffes mecl Hensættelse i et Tvangs- arbejdshus. Til Assistance for Fattigvæsenet ved Optagelse af Betlere m. v. skulde der fungere særlige Fattigfogeder. I Spidsen for Fattigvæsenet stilledes en selvstændig Direk- tion paa 24 Medlemmer, bestaaende af Kollegiemedlemmer, Med- lemmer af Magistraten, af de 32 Mænds Forsamling m. fl. Direktionen var delt i Kommissioner, som havde forskellige Forretninger under sig, og desuden i specielle Direktioner, til Bestyrelse af de enkelte Stiftelser. Den havde i Aaret 1800 ikke mindre end 130 frivillige Forstandere og 230 Over- og Under- betjente til Hjælp. Fattigvæsenets Indtægter skulde være de samme som fra gammel Tid vare tillagte det almindelige Fattigvæsen eller de enkelte Stiftelser, og iblandt disse vare de Bidrag, der beregne- des at skulle indkomme ad frivillig Vej, en ikke uvæsentlig Post, løvrigt bestemtes, at Enhver, der havde nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, skulde tilbagebetale denne, naar han fbrmaaede det, og at Fattigvæsenet skulde have fortrinsvis Ret til at faa sine Udlæg erstattede, hvis en Fattig døde og efterlod sig Mid- ler dertil. Den nye Fattigvæsensordning’ omfattede fra sin Ikrafttræden det civile Fattigvæsen, Militæretaterne og samtlige Separatmenig-