1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
Legater under Kommunalbestyrelsen.
mer hertil, at der paa Forhaand var et stort Deficit at dække,
hvilket ikke, efter Beregningen, aftog, men nu aarlig steg.
Som Følge af denne Underbalance vedblev man at bruge
af Midlerne. Det er foran nævnt, hvor mange og store Legat-
kapitaler , der netop i denne Periode skænkecles Fattigvæsenet
— dets Kapitalformue voxede fra 1799 til 1810 fra 705.000 til
1,960,000 D. C. —, men man brugte rask væk af disse Kapi-
taler, en Sædvane, de kommende Ulykkesaar gjorde til en lige-
frem Praxis, saa at Tilvæxten i „Kapitalformuen" forsaavidt
kun var paa Papiret, idet man stadig debiterede det almindelige
Fattigvæsen for de Kapitaler, man slugte. Først en langt senere
Tid var det forbeholdt at ordne dette Forhold1).
Naar Fattigvæsenet, dels paa Grund af Tidsforholdene,
dels paa Grund af en mindre praktisk Ordning- af den hele Virk-
somhed , saaledes ikke var i Stand til i disse Aar at løse sin
Opgave, maa det dog- tilføjes, at det ikke var alene om at
komme de Trængende i Samfundet til Hjælp. Udenfor Fattig-
væsenet raadede Magistraten over en Del Legater fra ældre og
nyere Tid, hvoraf, foruden nogle Brockske Legater, maa frem-
hæves de Boertmannske, de Byssingske, Nissens Stiftelses, de
Haldske, deStampeske, — Legater, hvis samtlige Formue endnu
i vor Tid er over en halv Million Kroner. De 32 Mænd kunde
disponere over Legater (hvoriblandt navnlig en De] Brockske,
hvis Kapital nu er 158,000 Kr., og de 32 Mænds Skolelegat,
der nu udgør ca. 18,000 Kr.), som tilsammen nu for Tiden be-
løbe sig til benved en kvart Million Kroner. Og ligeledes uden-
for Kommunalbestyrelsens Raadighed existerede forskellige Vel-
gørenhedslegater, om end disses Mængde baade var ringe, og
de endda hyppigt kun vare at betegne som Familjelegater
(f. Ex. de Getreuerske Stiftelser).
Af den mellem Magistratens Legater nævnte Nissenske Le-
gatformue udgjorde den Nissenske Stiftelse (for Enker) en Del,
og, foruden denne Stiftelse, havde Byen forskellige andre milde
Stiftelser (fraregnet Fattigvæsenets), saasom Poul Fechtels Hos-
*) Se til Fremstillingen om Fattigvæsenet min Oversigt over Fattigvæse-
nets Historie i Tabelværk til Københavns Statistik Nr. 4, IV og V.