ForsideBøger1807-14. Studier Til Købe…g Danmarks Historie 1802

1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 660 Forrige Næste
Vandvæsenets Udvikling. Søerne. 137 Aaret 1680, at nogle af Kongen beskikkede .Overdirektører skulde have Overbestyrelsen over Vandvæsenet; samme Aar udkom en Fundats, der bemyndigede de private Parthavere til at ud- nævne Inspektører for hver Rende, og saaledes opkom de for- skellige Kompagnier. Den offentlige Kontrol skiftede Skikkelse flere Gange og endte paa denne Tid med Oprettelsen af en kongelig Vandkommission (1. Novbr. 1805). 1 og for sig hjalp dette imidlertid ikke meget. Det Offentlige havde Søerne og Reservoirerne, men de Private ejede Renderne og Siderørene ind til Husene. Tid efter anden havde desuden Staten anlagt 5 Hovedpumper (Vandet fra Søerne) og en Hovedspring-Vand- rende (Vand fra længere bortliggende, højere Steder), heri havde Private ogsaa Andel, og naar de Private holdt Møde, mødte det Offentlige derfor ogsaa for sine Renders Vedkommende. For at blive Participant i en Rende (og dermed kunne lægge Vand ind til sin Ejendom) maatte man erlægge en Indskydelsessum, men ud herover vilde man nødig gaa. Vandkommissionen havde vel Myndighed til at beordre Forbedringer, uden at Kompagniernes Inspektører kunde modsætte sig det, men da Kommissionen intet Fond havde, var det ikke muligt at bringe Orden i Sagen1). At faa hele dette Virvar af offentligt og privat skilt ud fra hin- anden var efterhaanden blevet en uafviselig Nødvendighed. Foreløbig var som sagt Tilstanden elendig, og man maatte hjælpe sig med offentlige Laan og forskellige andre Pengetransaktioner. Vandet maa paa hin Tid have været alt andet end appetitligt. Af de Søer, der hørte til Vandsystemet, var den yderste Tibberup Sø, hvis Afløb for det meste vare tilgroede, dernæst Langvaddam Sø, der var den største og vandrigeste af Søerne, men overmaacle stærkt trængte til Op- rensning, endvidere Utterslev Sø, der heller ikke kunde benyttes, uden først at opmudres, Huul Søen ved Jægersborg, der om- trent var ubrugelig, Gentofte Sø, der ligeledes var meget til- groet, men dog afgav endelVancl til Emdrup Sø, hvorfra Staden nærmest fik sit Springvand, Peblinge- og Sortedamssøen, hvorfra Pumpevandet umiddelbart indlededes til Staden, endelig St. Jør- *) Den ovenstaaende Fremstilling er efter Kane. Forest. 4. Decbr. 1810.