1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vandvæsenets Udvikling. Søerne.
137
Aaret 1680, at nogle af Kongen beskikkede .Overdirektører skulde
have Overbestyrelsen over Vandvæsenet; samme Aar udkom
en Fundats, der bemyndigede de private Parthavere til at ud-
nævne Inspektører for hver Rende, og saaledes opkom de for-
skellige Kompagnier. Den offentlige Kontrol skiftede Skikkelse
flere Gange og endte paa denne Tid med Oprettelsen af en
kongelig Vandkommission (1. Novbr. 1805). 1 og for sig hjalp
dette imidlertid ikke meget. Det Offentlige havde Søerne og
Reservoirerne, men de Private ejede Renderne og Siderørene
ind til Husene. Tid efter anden havde desuden Staten anlagt
5 Hovedpumper (Vandet fra Søerne) og en Hovedspring-Vand-
rende (Vand fra længere bortliggende, højere Steder), heri havde
Private ogsaa Andel, og naar de Private holdt Møde, mødte det
Offentlige derfor ogsaa for sine Renders Vedkommende. For at
blive Participant i en Rende (og dermed kunne lægge Vand ind
til sin Ejendom) maatte man erlægge en Indskydelsessum, men
ud herover vilde man nødig gaa. Vandkommissionen havde vel
Myndighed til at beordre Forbedringer, uden at Kompagniernes
Inspektører kunde modsætte sig det, men da Kommissionen
intet Fond havde, var det ikke muligt at bringe Orden i Sagen1).
At faa hele dette Virvar af offentligt og privat skilt ud fra hin-
anden var efterhaanden blevet en uafviselig Nødvendighed.
Foreløbig var som sagt Tilstanden elendig, og man
maatte hjælpe sig med offentlige Laan og forskellige andre
Pengetransaktioner. Vandet maa paa hin Tid have været alt
andet end appetitligt. Af de Søer, der hørte til Vandsystemet,
var den yderste Tibberup Sø, hvis Afløb for det meste vare
tilgroede, dernæst Langvaddam Sø, der var den største og
vandrigeste af Søerne, men overmaacle stærkt trængte til Op-
rensning, endvidere Utterslev Sø, der heller ikke kunde benyttes,
uden først at opmudres, Huul Søen ved Jægersborg, der om-
trent var ubrugelig, Gentofte Sø, der ligeledes var meget til-
groet, men dog afgav endelVancl til Emdrup Sø, hvorfra Staden
nærmest fik sit Springvand, Peblinge- og Sortedamssøen, hvorfra
Pumpevandet umiddelbart indlededes til Staden, endelig St. Jør-
*) Den ovenstaaende Fremstilling er efter Kane. Forest. 4. Decbr. 1810.