1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

XIV Indhold. ni. v. Kongen vil forbyde Udførsel af Sølvbarrer og Speciesstykker fra Hertugdømmerne til Hamborg. Schimmelmanns Forhold. Banken maa for- strække Zahlkassen med Penge. Størrelsen af Statens Udgifter. Renteud- betaling i Species standser. Altonaei’banken flyttes. Banken suspenderer sin Seddelindløsning. Betydningen heraf............................ Pg. 208. Femte Kapitel: Finansbestyrelsen i Slutningen af det attende Aarhun- drede. De syv fede Aar 1792- 98. Nytten af Skattepaalæg allerede den- gang. Københavns Ildebrand ingen Hindring. Statsindtægterne 1794 og 1804. De nye Skatters Revenner. Beregning over, hvad de kunde have indbragt 1792—1802. Regeringens Standpunkt overfor nye Skattepaalæg i 90erne. Statsudgifternes Art. Udgifterne til Flaaden. Forskellen mellem de almin- delige Statsudgifter og dem, der krævede Betaling i god Mønt. Udgifterne til det fransk-spanske Korps. Sammenligning med, hvad Tvangslaanet af 1811 bragte ind, og med Indtægterne fra Hertugdømmerne 1807 og 1808. Vexelcirkulationen. Købmændenes Bancokonservering. Regeringens Vanske- lighed ved at budgettere Indtægter og Udgifter. De forskellige Kasser oz Fonds. Betydningen heraf i en enevældig Stat. Finanskollegiets Forhold til Finanserne. Bankkontorets Transaktioner. Afviklingen af Statens og Bank- kontorets Mellemværende. De under Krigen trufne Forholdsregler. Aar- sagen til, at Skatterne maatte modtages i Courant. Bedømmelse af Skatte- paalægene i Krigens Tid. Centraladministrationens Mangler_____ Pg. 254. Sjette Kapitel: Resumé af. Loven 5. Januar 1813. Resumé af Rigs- bankfundatsen. Om Betydningen af Loven og om dens Nødvendighed. Spørgsmaal om Redning for Finanserne ved Bankhæftelsen uden Penge- reduktionen. Undersøgelse om, hvorvidt Forordningen af 1813 var en Banke- rot. Forberedelserne til Forordningen. Den fordrede Hemmeligholdelse. Overvejelserne forud. Ørsteds Indgriben med Hensyn til Afgørelsen af Gældsfordringer efter disses Stiftelsesdag. Østrigsk Forbillede. Forholdenes Udvikling i Østlig. De dér herskende Kurser og Theorier; Bankerotten. Ørsteds Forsvar for den iværksatte Ordning af Gældsforholdene før 1813. Manglerne ved denne Ordning. Skiftende Debitorer. Publikums Opfattelse af Forholdet mellem Debitor og Kreditor. Undtagelserne for almindelig Gæld i Modsætning til Dokumentgæld. Den Forvirring dette skabte i Norge. Tab for danske Borgere, der vare Deltagere i Handelsforretninger. Kongens Stilling til dette Spørgsmaal. Befolkningens Vanskelighed ved at forstaa det ny Pengesystern. Uvilje mod for strænge Kreditorer. Forbitrelsen mod Hof- embedsmænd og Andre, der benyttede deres Viden til ulovlig Berigelse. Forskellige Meddelelser fra Datiden om disse Forhold. Anonyme Breve til Kongen. Forordningen delvis kendt paa Forhaand. Vrede over Forord- ningen i alle Stænder. Ghr. Golbjørnsens Udtalelser. A. S. Ørsteds Udtalelser. Hovedforsvaret for Forordningen.................................... Pg. 268. Syvende Kapitel: Ny Ordning af Finansadministrationen. Budget for Aaret 1813. Sammenligning mellem Skatterne før Krigen og under Krigen. De budgetterede Udgifter for Aaret 1813. Udgifterne til Militærvæsenet paa