1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
156 Kommerciel og finansiel Underlegenhed
Stormagt, vi den hele Tid stod i snævert Allianceforhold til __
med Frankrig. Thi Napoleon havde eller fik dog efterhaanden
et dobbelt Formaal med sin Handelspolitik. Det ene var at
knuge England til Jorden ved at tilstoppe dets Rigdomskilder;
det andet, det underordnede, men dog energisk forfulgte, at
gøre Frankrigs Industri til clen dominerende i Evropa dels ved at
fremme Raaprodukters Indførsel, dels ved at udelukke al Ind-
førsel af Industriprodukter og endelig ved, gennem Hindringer
for de øvrige Landes indbyrdes Handel med Industriprodukter, at
fremtvinge en saa stor Afsætning for den franske Industri som
mulig. En saadan Politik bliver des mindre meningsløs og des
mere gennemførlig, jo større og jo rigere, baacle fra Naturens
og de øvrige Hjælpekilders Side, et Land er, og jo flere Magt-
midler det har til sin Raadighecl. I Danmark fremkaldte Af-
spærringen en forbigaaende, kunstig opblussende Virksomhed i
enkelte Industrigrene, ud over clet var det umuligt at naa, og
Betydningen deraf var for Intet at regne.
Maatte saaledes en Krig med England ved vor absolute
Underlegenhed tilsøes og veel vor frivillige og ufrivillige Handels-
spærring betyde baacle militær og kommerciel Ruin, var den
finansielle Ødelæggelse ikke mindre. En militær Kamp mellem
Søstaten Danmark og Søstaten England var som en Kamp
mellem en Dværg og en Kæmpe, en kommerciel Kamp mellem
Handelsstaten Danmark og Handelsstaten England var endnu
urimeligere, men Misforholdet naaede Toppunktet, naar Staternes
finansielle Magtmidler skulde maales med hinanden.
Det laa i Sagens Natur, at naar man gennem Handelens
Ophør berøvede Landets bedst stillede Befolkning, Handels-
standen, dens Indtægtskilde; naar man Aaringer igennem berø-
vede Land- og Kystbefolkningen clet unge Mandskab; naar man
skulde reorganisere Flaaden og vedligeholde en eller flere Krigs-
hære det ene Aar efter det andet; naar man altsaa formindskede
baacle Statens direkte og indirekte Hjælpekilder, og samtidig
forøgede Udgifterne til det umaadelige, da maatte Landet til-
sidst blive finansielt afmægtigt. Og som Modstander havde
man et Land, som paa Forhaand var Verdens rigeste Stat, og
som gennem selve Krigen blev rigere, et Land der syntes at