1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

196 Kaperobligationer. Rentekonvertering 1810. En anden særlig Art af Laan, men rigtignok i høj Grad ufrivillig, beordredes ved PI. 3. Novbr. 1810, hvorefter der af en til en Kaper kondemneret Prise, der udbragtes til mere end 10,000 D. C., skulde afgives til Statskassen Halvdelen af, hvad der indkom udover de 10,000 D. C. Dette Beløb skulde gøres frugtbringende i Statskassen, og der udstedtes Obligationer der- for (Prisepengeobligationer, Kaperobligationer), lydende paa Op- sigelse efter 6 Aars Forløb og med 4 pCt.s Rente. Eftersom det, ifølge den bestaaende Lovgivning-, ikke blot var juridisk berettiget, men endog en patriotisk Forpligtelse at erhverve saa mange Priser som mulig, var det naturligvis fra det Offentliges Side ingen Retfærdiggørelse for dette Tvangslaan, at det var Kaperpenge, lier var Tale om, især da der jo ogsaa heriblandt var de Militæres Prisepenge. Alligevel har man maaske ment, at de tidt let tjente Kaperpenge egnede sig bedre til en saadan Art af rentebærende Beslaglæggelse end de fleste andre Nærings- indkomster, og i hvert Fald er der ingen Anledning til nogen særlig Beklagelse over Kaperobligationerne, naar man tager Hensyn til de mange andre vilkaarlige Forholdsregler, Tiden medførte, deriblandt direkte Tvangslaan. Der indkom ved denne Foranstaltning ialt ca. 103/4 Miil. D. C. Aaret 1810 var iøvrigt ogsaa Vidne til en Rentekonverte- ring, der lykkedes, og som — naar Tiderne tages i Betragtning — var af ikke helt urimelig Art. I Aaret 1801 var der udstedt 1,900,000 D. C. Obligationer, bl. a. paa den Betingelse, at cle eventuelt kunde ombyttes med transportable Statsfonds. Under 5. Juni 1809 opsagdes de til Udbetaling, dog saaledes at de, der ønskede at beholde dem, kunde opnaa dette mod fremtidig at faa 4 pCt. Rente i Sp., efter Forholdet 100 til 125, men samtidig opgive deres Ret til Ombytningen. Tilbage blev her- efter noget over 1,600,000 D. C. = 1,300,000 Rdl. Sp., og Sta- tens Renteforpligtelse blev herefter 52,000 Rdl. Sp. aarlig. Men allerede et Aar efter indsaa man, at denne Rentebyrde ikke var til at bære, og Kursen var nu ogsaa en saadan, at Obligationsejerne i Virkeligheden fik 13 pCt. af deres Penge. I Betragtning heraf tilbød man en Rente af 2 pCt. Sp. og 2 pCt. Courant, eller Opsigelse af Beløbet. Og med Rette gik man