Udenlandske Laan 1807—08.
201
bestemte Kongen, at der vel endnu denne Gang skulde betales
de stipulerede Renter og Afdrag — tilsammen 367,000 Mk.
Banco —, men kun saaledes, at Halvdelen gaves i tremaaned-
lige Vexler, den anden Halvdel i sexmaanedlige Assignationer
paa Bankkontoret, begge lydende paa Banco, og at det blev
tilkendegivet Deltagerne i Laanet, at samtlige de paafølgende
Afdragsterminer for det første vare udsatte 9 Maaneder længere
end stipuleretx).
Heller ikke udadtil, hos Udlandets Handelshuse, lod man
noget Middel uforsøgt for at skaffe Penge, men man maatte
naturligvis her lade sig diktere Betingelserne paa en ganske
anden Maade end i Landet selv. Det galdt, som allerede oven-
for omtalt, først og- fremmest om at forny de større eller mindre
Laan, man var pligtig til at indløse. Den Del af et genuesisk
Laan fra 1794, der forfaldt til Betaling, nemlig 312,000 Lire,
fik man saaledes forlænget paa 10 Aar mod en Provision af
ialt 4AA pCt. til den paagældende Agent2). Firmaet Smets Enke
i Antwerpen skyldte man 131,800 fl., som man i 1808 fornyede
mod 4V2 pCt. aarlig Rente og 8 pCt. Præmie og Provisionr
idet man trøstede sig med, at Betingelserne ikke havde været
meget bedre før Krigen, og at man hellere maatte finde sig i
de dyre Betingelser end „at suspendere de forfaldne Kapitalers
Betaling“3). Og det var dog kun ét Aar efter Krigens Begyndelse!
Man fandt sig ogsaa i, at Brødrene Isaac og Johan Grant
i Livorno, hvis Forretning' ikke ret vilde trives dér, forlangte
Naturalisationspatent i Danmark for at laane Bankkontoret
129,000 D. C. (cl. e. en løbende Kredit af 60,000 Pjaster). Ihvor-
vel dette Beløb „i lykkeligere Dage ikke just vilde være en
Genstand af stor Betydenhed", saa var det nu „aldeles ikke en
uvigtig Genstandog Forlangendet blev bevilget4).
23 Finanskoll. g- Septbr. 1812.
5 do. y Novbr. 1807.
19 do. Septbr. 1808.
22 do. sr Februar 1809.