Handelshusenes Kredit og Statskassens Kredit.
207
skulde finde Sted, havde man ingen Penge, og da Bethmann
nægtede at prolongere Laanet yderligere, besluttede man sig til
at standse Betalingerne. Kongen resolverede „at ikke blot
Kapitalafdraget for iaar af 275,000 fl. til Brødrene Bethmann,
men overhovedet enhver Kapitalbetaling udenfor Landet under
Krigen skal undgaaes1).
Mærkeligt nok afsluttedes paa samme Tid et Laan med en
Augsburger Bankier paa 900,000 Gylden. Men ihvorvel Obli-
gationerne allerede vare afsendte, maa Forretningen i sidste
Øjeblik være gaaet tilbage; Obligationerne remitteredes 1815.
Karakteristisk var her den Sikkerhedsstillelse, man henholdsvis
havde fordret og var gaaet ind paa, nemlig Domænerne i Amterne
Kronborg og Frederiksborg, hvis specificerede Værdiopgørelse
skulde underlegnes af Finanskollegiet og attesteres (!) af fire
ansete Købmænd i København, en Attest der i Virkeligheden
udfærdigecles af Firmaerne Duntzfeldt, Blachs Enke, Meyer &
Trier og Ryberg2). Det minder En om en af Kirsteins Ytringer
fra Hamborg, at Paaberaabelsen af, at det er Kongens
Gæld, snarere gør Ondt værre3). Megen Grund til Tillid
havde man da, som Betalingsstandsningerne 1811—12 vise,
heller ikke, og Fd. af 1813 skulde gøre „Ondt værre
*) Finanskoll. \ April 1812.
|C
2) do. Marts 1812.
21
8) do. 24 Marts 1810.