1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Mangel paa Kontanter 1807. 209 strække Zahlkassen med Penge. Størrelsen af Statens Udgifter. Rente- udbetaling i Species standser. Altonaerbanken flyttes. Banken suspenderer sin Seddelindløsning. Betydningen heraf. Medens man i det foregaaende har kunnet faa et Indtryk af, hvilke Veje det Offentlige slog ind paa for gennem Foran- staltninger af noget større Rækkevidde at fylde Finanskassen og sikre den offentlige Kredit, gaa vi nu over ti] de Forholds- regler, man greb til for fra Dag til Dag at faa Penge i Kassen eller forebygge en Sammenstyrtning af det hele Pengevæsen. Der var selvfølgelig noget i høj Grad febrilsk og farligt for Tilliden til Staten ved en Række af Skattelove, der knapt nok kunde komme ud, før de bleve forandrede, ved Laan i Ind- landet, der enten henviste til at søge Indfødsret og lignende Fordele som Præmier eller endte i Tvangslaan, ved Laan i Udlandet, delvis afsluttede paa Aagervilkaar, delvis endende med Betalingsstandsning. Men alligevel var der ved Alt dette en vis Regularitet; der krævedes en vis Tid til Overvejelse, og •der var altid et Regnskab at aflægge. Selve de Skatter og Tvangslaan, der paalagdes, ramte dog mest Folks Indtægter og ikke Forretningslivet. De hidtil omhandlede Forholdsregler vare, kort sagt, ikke desperate, hvad der ingenlunde kan siges om de øvrige Forholdsregler, man anvendte. Det første, man gjorde, da Krigen brød ud, var at søge efter Kontanter. Der var ingen i Kassen, og da Feltkommis- sariatet ikke kunde undvære Penge, henvendte man sig til Banken. Medens man imidlertid tidligere ved saadanne Lejlig- heder havde kunnet anvise Indtægter eller deponere realisable Effekter som Sikkerhed, havde man' denne Gang intet Andet end Majestætens Tilladelse til at faa Penge, og Forskrivning om, at de skulde leveres tilbage, saasnart den kongelige Kasse var i Stand dertil. Paa denne Maade fik man 2 Miil. D. C. af Banken1). Da man imidlertid mente, at cler manglede Omsætnings- midler og nødig vilde udsende altfor mange Courantsedler, val- man samtidig betænkt paa at udstede „Realisationsbreve,“ d. v. s. en Slags „Assignater", som man kaldte dem, der ’). Finanskoll. 1807. Rubin: 1807—14. 14-