1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Børsordonnans. Mæglerforordning. 217 Aaret 2 Mili. D. C., mod Anvisning paa Skatkammerafdrags- fondet, til Udgifternes Bestridelse1). Inden Aarets Udgang søgte man ogsaa ved en Række nye Handelsanordninger — der iøvrigt længe havde været forberedte — at komme den skadelige Handel tillivs. Saaledes paabødes det ved Fcl. 22. Decbr. 1808, at de, som vilde handle en gros eller drive Negotie med Skibsparter, Varer, Vexler etc. uden at tage Borgerskab eller lade sig indskrive som Grosserer, skulde derom gøre Anmeldelse til Øvrigheden og derefter ansættes til Nærings- skat lige med andre Hanclelsberettigede. Fremmede skulde være pligtige at tage fast Bopæl et Sted i Riget og søge Bevilling paa deres Næring. Kommissionærer, fremmede Handelsrejsende etc. og andre Personer, der befattede sig' med Handel, uden at være berettigede, vilde faa deres Varer konfiskerede, og, naar de vare fremmede, tillige blive forviste Landet. Samme Dag udkom den ny Børsordonnans. Ved denne ansattes der til at føre Opsigt med Børsforretningerne en Børs- kommissær, der havde at paase, at Intet foregik, som stred mod Anordningerne, der endvidere skulde føre Tilsyn med Børs- avktionerne og kontrollere, at der ikke tilstodes nogen Uberettiget Adgang. Ligeledes udkom samme Dag den nye Mæglerforord- ning, hvorefter man maatte aflægge Prøve paa Duelighed, før man kunde blive Mægler, Grosserersocietetet skulde desuden først afgive Betænkning, før Nogen kunde udnævnes, og Magi- straten dernæst antage og beskikke Mægleren, endda kun saa- ledes, at Bevillingen ikke kunde træde i Kraft, før den gennem Kommercekollegiets Indstilling havde faaet kgl. Konfirmation. Loven ordnede derefter Delingen mellem Vare-, Vexel-, Skibs- og Assurancemæglere, indskærpede, at ingen Uberettiget maatte give sig af med Mæglervirksomhed, og Mæglerne ikke befatte sig med Andre end dem, der vare berettigede til at handle, ligesom de selv ikke maatte drive Købmandskab etc.2). l) Finanskoll. Decbr. 1808. '‘) Til Børskommissær valgtes L. N. Hvidt (født i København 27. Oktbr. 1777). Aaret efter, da en i Bank- og Vexelsager kyndig Mand skal til- træde Kommissionen for fjendtlig Ejendom, véd Finanskollegiet „ikke