1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Forslag til Oprettelse af en ny Bank. 229 udstedte man yderligere 24 Sedler „til Inddragelse" af 8 og 12 Sedlerne* 1). Man begyndte imidlertid allerede nu at faa Øjnene op for, at det hele let kunde ende med en Katastrofe, og baade fra Kongens og- fra Schimmelmanns Side fremkom Projekter. Iblandt disse Forslag vedrørte det udførligste Oprettelsen af en „Giro- bank" og Indførelsen af Species-Valuta. Enhver skulde mod Indbetaling af visse Beløb kunne have sin Folio i Banken, paa hvilken der kunde trækkes indenfor en vis, forud fastsat Skala; de Penge, der bleve tilbage paa Folien, skulde forrentes med 3 pCt. For hvad der indestod, skulde man modtage Recepisser paa Ihændehaver, og med disse kunde man da forøge saavel sin egen som Andres Folier. Den hele Indretning tenderede hen imod et Slags Cheque-System. Bankens Direktion skulde arbejde i Forening med Speciesbankens for at give den forøget Kredit hos Publikum; men da den ikke kunde funderes paa rede Sølv, skulde det ske ved Anvisninger paa Statsindtægter. Herved kom man, allerede dengang, ind paa at ville skabe et Bankfond paa en 6 Procents Afgift af al fast Ejendom, men mente saa dog atter, at et stort frivilligt Laan maatte være til- strækkeligt. Det hele Projekt blev dog paa dette Tidspunkt ikke til Noget, men Tankerne laa og gærede, og' kom, i ændret Skikkelse, efter to Aars Forløb, til Udførelse2). 3 28 19 l) Finanskoll. 16 Oktbr., Novbr., 21 Decbr. 1810. 2) do. 1810. — Af hele den Række Betænkninger, der frem- kom i Anledning af Sagen, ses det, at man, trods Uenigheden om Mid- lerne til Afhjælpning af Nøden, var fuldt enig om Tilstandens Uhold- barhed. En tysk (uunderskrevet) Betænkning giver i de mest drastiske Udtryk en Fremstilling af Aarsagerne til Ulykkerne og disses Omfang. Det danske Courant „lauft Gefahr als Geld ganz unbrauchbar zuwerden“, og de Betingelser, man stifter Laan paa, ere saadanne, „die man vor- dem als Wucher oder als den Vorboten des Ruins eines Landes ange- sehen“. Forfatteren er derfor paa det rene med, at der snart kan komme en Tid, hvor intet Menneske vil modtage Statens Kreditmidler af hvilkensomhelst Art, ja, hvor man ikke kan dække selv de mest uopsættelige Udgifter, og hvor derfor „die gänzliche Desorganicirung der Finanzen und des Geldwesens vor der Hånd sein wurde“.