1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

242 D. A. Meyers Bancoadministration. i Forvejen besørgede. Og selve Formindskelsen i det indenlandske Forbrug spillede sin Rolle, thi jo mindre dette var, des mindre var ogsaa den indenlandske Omsætning, og des færre Kredit- midler kunde denne binde. D. A. Meyer fik selv at føle, hvor langt stærkere Forhol- denes Magt var end de Skruer og Presser, hvormed han vilde tvinge dem. I Sommeren 1811 stod Kursen, som foran nævnet, omkring 800. De Forholdsregler, man traf for at fremskaffe en Bedring, havde ingen Virkning, og Meyer fik da Kongens Samtykke til direkte Indgreb for at holde Kursen oppe og om muligt gøre den gunstigere. For at opnaa dette, var det hans Formaal at faa saameget Banco som muligt paa sin Haand. Enhver, der vilde have Banco, skulde da henvende sig ti] ham, hvis Opgave det saa blev at prøve, om det var til Spekulationsøjemed eller til Brug for den legitime Handel (Be- taling for Varer), og idet han da administrerede alt Banco og satte Prisen derpaa, behøvede ingen legitim Køber, der var i Forlegenhed for Banco, at jage derefter, derved blive tvunget til at betale, hvad der forlangtes i Courant o: bidrage til at nedsætte Courantens (Købemidlets) Kurs. Denne Plan, der ac- cepteredes af Kongen og af Meyers særlige Beskytter, Kongens Kabinetssekretær Jessen, beroede som saa mange af Meyers Planer til en vis Grad paa en rigtig Idé og strandede som Meyers øvrige Planer paa, at han vilde være Statsmand, hvad han visselig ikke egnede sig til. Det er jo nemlig ganske rigtigt, at naar en ledende Bank venter, der til en vis Tid skal blive Trang til Valuta, den saa paa Forhaand skraber til sig, hvad den kan, for at de Hand- lende uden for store private og offentlige Forlegenheder kunne komme over det vanskelige Punkt. Paa denne Maade kan man for en Tid administrere Valuta, men man kan ikke skabe Valuta. For at faa Banco til sin Raadighed, fik Meyer Kongen ti! at udstede Reskriptet om Tvangsbancolaanet af Septbr. 1811, livis Formaal, som lidligere anført, var, at de „reelle Handlende" skulde kunne faa Banco i Bankkontoret istedetfor at søge det paa Børsen og derved blive Deltagere i Børssvindelen. Meyer optraadte nu som Bankkontorets Agent: det var hos ham, man