1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

270 Courantens Omsætning til Rigsbankmønt. Statsobligationerne. (Navneværdi), hvoraf 27 Mili. vare bestemte til den nuværende Seddelmasses Inddragelse, den øvrige Del til Udlaan og til Reserve- fond for Finanserne. Hertil skulde endvidere henlægges 10 MilL Rbdl. S. V., som Banken forrentede, og som Finanserne, om for- nødent, kunde afbenytte. De i Omløb værende Banksedler og andre Pengerepræsentativer skulde indløses saaledes, at der for hver 6 Daler Courant gaves 1 Rbdl. (Derimod galdt særlige Bestem- melser for Hertugdømmernes Banksedler, Laanesedler etc., der indløstes til pari, dels i Sølv, dels i Obligationer). Ejerne af alle kgl. Obligationer skulde have Ret til at faa Hovedstol og Rente udbetalt med 1 Rbdl. for hver 6 D. C., men naar man én Gang havde hævet Renter, bleve Obligationerne uopsigelige fra Kreditors Side. Disse Obligationer gik da over til at blive Obligationer i Rigsbankpenge med 1 Rbdl. for 1 D. C. og for- rentedes i Sølvværdi med 2 pCt. fra første Betalingstermin i 1813 tilsamme Termin i det andet Aar efter Freden; i det tredje, fjerde, femte og sjette Aar efter Freden forøgedes Procenten med aarlig, saa at Renten fra sjette Aar blev 4 pCt. Hvor Renten tidligere var over 4 pCt, skete et forholdsvis Tillæg; hvor Statsgælden lød paa Species, gik den over til uopsigelig Gæld med 2 Rbdl. for hver Species. Skatterne og Afgifterne i D. C. skulde erlægges i Rigsbankpenge, 1 Rbdl. for 1 D. C., Skatter etc. i Species derimod med 2 Rbdl. for hver Species. Alle private Kontrakter og Forhandlinger om Penge kunde fremtidig kun afsluttes i Rigsbankspenge. Den almindelige Rente- fod ved Forskrivelser i S. V. blev 4 pCt., men hvor Forpligtel- sen lød paa N. V., kunde der betinges 5 pCt. I alle paa D. C. lydende private Forskrivelser omskreves D. C. til Rbdl. S. V., saaledes at Gæld efter Forskrivelser ældre end 11 Septbr. 1807 gik over til at blive Gæld i Rigsbankpenge med 1 Rbdl. pr. 1 D. C., Gæld efter Forskrivelser, som vare yngre end 10 Septbr. 1807, men ældre end 11 Decbr. 1807 forandredes til 95 Rbdl. for hver 100 D. C. og saa fremdeles efter en vedføjet Tabel, hvorefter sluttelig i Forskrivelser, som vare yngre end 10. Decbr. 1812, 100 D. C. omskreves til 20 RbdL Fordringer fra 11. Juni 1812 og derefter skulde forrentes med fulde 4pCL, ældre Fordringer forrentedes efter en anden vedføjet Tabel,