1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

288 Benyttelse af Kendskab til Forordningen før den udkom, forvirre mere pengedresserede Hjerner end den danske og- norske Almues. Saa var man forbitret over de Fordele, visse Samfunds- klasser eller Medborgere havde forstaaet at skaffe sig ved For- ordningen. En højst urimelig, men karakteristisk Vrede ramte de Kreditorer, hvis Fordringer vare i Species, og som gjorde deres Ret gældende til at faa 2 Rbdl. pr. Specie, uafhængig af, naar Fordringen var stiftet; sligt betragtedes som en utilgivelig Haardhed, medens man fandt det i sin Orden, at Debitorerne benyttede sig af de Begunstigelser, Loven gav Lejlighed til* 1). Mere forstaaelig var den Vrede, der ramte dem, som ad direkte eller indirekte Vej havde skaffet sig Kendskab til Forordningen, før den udkom, og benyttet sig deraf. De, der havde en Anelse om Tingene, havde hurtigst muligt afgjort deres Gældsforhold baade til Institutioner og til Private, før Forordningen kom, idet det jo var en uhyre Fordel at betale i Courant, naar man for 100 Sp. fik 2000 D. C., fremfor naar man skulde betale efter Kurs 1200. endsige efter Fordringens Stiftelsestid. Men de Uvidende og mindre Kloge led Tabet, navnlig de, der havde gjort Laan i Slutningen af 1812 og nu maatte betale dyrere Penge tilbage. Saa havde ogsaa de helt eller halvt Indviede med Fordel gjort Indkøb af Statsobligationer i D. G., der natur- ligvis vare billigt at faa i denne Mønt før Forordningen, og der nu, som uopsigelige, bleve fixerede til Kurs 200. x) „Som et forunderligt Bevis paa, hvor forvirrede Begreber om Ret og Uret der hersker med Hensyn til Pengevæsenet/ anfører Ørsted, at næsten ingen Debitor fandt sig opfordret til at betale mere end Beløbet i D. G., hvorimod Specieskreditor tidt eftergav Noget af sine For- dringer, 9„og at det blev anset for en Grumhed, naar en saadan stod paa sin Ret efter Loven og Forskrivningerne14. A. S. Ørsted. Euno- mia I. Kbhvn. 1815. Betragtninger over Danmarks nuværende Penge- væsen. — Det er i Eunomia, endvidere i Ørsteds (anonyme) Skrift ,Om Forandringen i den danske Stats Pengevæsen efter Fd. af 5. Januar 1813“, dernæst i hans Bemærkninger til de i Nyt juridisk Arkiv refe- rerede Domme og endelig i Udtalelserne i Kollegialtidende, man for- nemmelig finder Ørsteds udførlige Forklaringer og Forsvar vedrørende Fd. af 5. Januar 1813. Som Regel (dog enkelte Steder med vage Re- striktioner) forsvarede Ørsted hele Loven, ihvorvel vi have set, at den vel havde optaget hans Grundsynspunkt, men med meget væsentlige Udeladelser og Tilføjelser, der maatte gøre ham saare betænkelig ved