ForsideBøger1807-14. Studier Til Købe…g Danmarks Historie 1802

1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 660 Forrige Næste
294 Ny Ordning af Finansadministrationen. lige Antal af Finanskollegiet, at overveje vedkommende Admini- strationsgrens Udgifter. De foretagne Overslag skulde samles og behandles af Finansdeputationen, bestaaende af Finanskolle- giet og én fra hvert af de Kollegier, der havde direkte Fore- stillingsret. Finansdeputationen havde at sørge for, at Udgifterne balancerede med de sandsynlige Indtægter, og ethvert Kollegium, der fik Resolution for en Udgift, maatte vide, at det var under Forudsætning af, at Udgiften faldt indenfor det budgetterede Beløb. Ingen maatte fremkomme med Forslag til Kongen om Indtægtsforøgelser gennem Skatter eller ad andre Veje, før man havde korresponderet derom med Finanskollegiet. Dette skulde have Tilsyn med den hele Finansförvaltning. Hvis der af den til allerhøjeste Disposition beregnede Sum til overordentlige Be- villinger bevilgedes et Kollegium eller Andre et Beløb, skulde dette meddeles Finanskollegiet. Hvert Aar skulde der udar- bejdes en Oversigt over Indtægternes og Udgifternes virkelige Beløb i Forhold til de budgetterede, og denne Oversigt med- deles Kongen. Det af Kongen for hvert Aar approberede Budget blev at offentliggøre i Trykken. Saaledes havde man de bedste Forsætter. Imidlertid vare de nærmest kommende Aar ikke de mest egnede til at skabe regulære Budgetter og Regnskaber, og det viste sig ogsaa snart, at man, efter Krigen, maatte paabegynde en Simplification i Forvaltningen fra Grunden af. Bestemmelsen om, at Budgettet skulde offentliggøres, ophævedes faa Aar efter. Under Frederik den Sjettes Regering offentliggjordes intet Budget. Men Stødet til en bedre Ordning af Statsfinanserne var dog givet, og navn- lig var Bestemmelsen om, at alle Indtægts- og Udgiftsforslag skulde passere Finanskollegiet en i høj Grad paatrængende og nødvendig Foranstaltning. Allerede for Aaret 1813 forelagdes der for Kongen et Budget, som rigtignok var affattet midt i Aaret og, efter Omstændighederne, maatte være saare omtrent- ligt, men som det dog har sin Interesse at stifte Bekendt- skab med. 9 ') Det i det følgende meddelte Budget over Indtægter og Udgifter for 1813 samt de meddelte Data om Indtægter og Udgifter i forskellige af Aarene før og under Krigen ere efter Aktstykker i Rigsarkivet.