1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Sølvcirkulation genoptages i Hertugdømmerne. 301 Under disse Forhold var Staten, der i Begyndelsen af Aaret havde næret noget Haab om at faa Fred med England, tvært- imod kommet dybere ind i Krigen paa alle Kanter, og for Be- folkningen forøgedes Usikkerheden endnu ved Frygten for, at Norge skulde blive adskilt fra Danmark, og dette sidste Land alene komme til at bære baade Seddelgælden og den øvrige Statsgæld. Hertil kom endelig Forholdet til Hertugdømmerne, hvor man nødtes til at ophæve Bestemmelsen om, at Sedlerne skulde være tvungent Betalingsmiddel. Aarsagen hertil var Uviljen i Hertugdømmerne mod at oversvømmes af den danske Seddelmængde. Uden denne havde man hidtil nogenlunde holdt Hertugdømmernes Pengevæsen paa Fode; med denne frygtede man lignende Katastrofer som i Kongeriget, og instinktmæssig følte man, at med Sedlerne som tvungent Betalingsmiddel vilde Metallet forsvinde, og vilde man være udsat for at gennemgaa samme Kriser, som vare komne til Udbrud nord for Kongeaaen. Da Forholdene i Hertugdømmerne tilmed paa hin Tid vare af den Art, at man fra Regeringens Side havde al Grund til at være varsom — det var den tyske Frihedsrejsnings Aar, mod Frankrig, med England — ophævedes den omhandlede Bestem- melse. Dette skete kort og godt ved § 5 i Patent af 30. Juli 1813 om Bank- og Pengevæsenet med de Ord: „I Hertugdøm- merne, hvor Sølvmønt er i Omløb, og hvorfra gentagne Ønsker ere ytrede om, at det dér maatte blive eneste lovbestemte Be- talingsmiddel, skal dette være tilstaaet og ved nærmere Anord- ning ufortøvet vorde bestemt" (De nærmere Details kundgjordes ved Fd. 19. Oktober 1813). Ordningen var forøvrigt ogsaa af stor Betydning for selve Regeringen, der i høj Grad trængte til, at Sølvet vedblev at cirkulere idetmindste i én Del af Riget — Hertugdømmernes Sølvreservoir havde, som ovenfor omtalt, lige indtil 1812 været af den største Betydning- for Statens Finanser. Men indtil Staten atter kunde faa sine Afgifter fra Hertugdømmerne ind i god Valuta, var det saa paatrængende nødvendigt at have noget Sølv til Raadighed, at den maatte paalægge et Tvangslaan, som skulde udredes af Kommunerne i Hertugdømmerne og forrentes med 5 pCt. Der synes at