ForsideBøger1807-14. Studier Til Købe…g Danmarks Historie 1802

1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 660 Forrige Næste
NIENDE KAPITEL. Kapervæsenet folkeretlig set. Privat Ejendom tilsøes og tillands. Anvendelse af Kapreriet overfor nevtrale Magters Undersaatter. Danmarks Gennem- førelse af Kontinentalspærringen. Kronprinsens Forhold til Kapervæsenet. Falske danske Skibspapirer i England. Kaperfartens midlertidige Ophør. Nye Kaperbestemmelser i 1810. Udlandets Besværinger. Kapervæsenet og Licenserne. Exempler paa indviklede Kaperspørgsmaal. Maskeret Fart paa England og de Vanskeligheder, dette fremkaldte for Priseretterne. Kongens Stilling til disse Forhold. Videre Exempler paa Konflikter med venskabelige Magters Handelsskibe. Konvojeringsspørgsmaalet. Sverigs Fordring om Ud- levering af prisdømte Skibes Dokumenter. Den gensidige Mistillid mellem de to Lande. Amerikas Reklamationer. Skadeserstatning til Amerika. Kaperfartens Betydning indadtil. Dens moralske, militære og sociale Be- tydning. Almuen og Kapreriet. Indtægterne af Kapreriet. Det store Kup i Ghristianssand. Samlet Oversigt over Indtægter af Kaprerierne efter 1810. -Opgørelse af disse Beløbs effektive Størrelse. Beløbet af Kaperobligationernes samlede Paalydende. Anvendelse af Kaperindtægterne. Beløbet sammen- lignet med Værdien af den Skade, der tilføjedes Danmark under Krigen. .Antal af opbragte danske Skibe. Fortegnelse over de største Priser ved den københavnske Priseret i 1810. Adskillige Priser paa samme Haand. En anden og mere virksom Form for Bemægtigelse af engelsk Gods fandt Sted gennem Kapervæsenet. Allerede paa hin Tid var der hist og her rejst Ønske om Kapervæsenets Af- skaffelse, men foreløbig var cler ingen Tvivl om dets folkeretlige Tilladelighed, og det anvendtes af alle krigsførende Magter, der vare i Stand dertil. Ingen lod sig anfægte af, at det var ganske privat Ejendom, man bemægtigede sig. Tillands gav man ikke flen Enkelte Ret til at tage og beholde fjendtligt Gods, og man