1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Kaperindtægternes Bortødslen. 353 100 Mili. D. C. Dette bestyrkes ogsaa ved følgende. Efter For- ordningen om Prisepengenes Aflevering fra Slutningen af 1810 skulde jo, for de Prisers Vedkommende, der vare taxerede til over 10,000 D. C., Halvdelen af hvad Priserne vare værd over de 10,000 D. C. deponeres i Statskassen imod Obligationer; men ihvorvel Kapringen i 1811 og følgende Aar var i stærkt Aftagende, og der endvidere af endel af de kaprede Kolonial- varer ikke skulde betales noget i Statskassen (jfr. Fd. 28. Maj 1811 § 5), indkom der dog ad denne Vej henved 11 Mili. D. C. (hvilke 1813 konverteredes med 1 Rbdl. for 1 D. C., hvorefter Statens Gæld i Priseobligationer var 10,743,950 Rbdl. S. V.1) Af større Priser (paa over 10,000 D. C. Stykket) er der altsaa blot i Aarene 1811—13 indkommet og effektivt realiseret for 2172 Miil. D. C. udover 10,000 D. C. for hver af disse Priser. — Men er der saaledes i Krigens Aar ialt indkommet for mindst 100 Mili. D. C. i Prisepenge, da er dette Beløb større end hele den under Krigen cirkulerende Gourantmasse i Banksedler. Hvor blev da denne Sum af? Hvor bleve de 25 Mili. Kr. Nutidsmønt af, som maa være indkomne i de sidste 9 Maaneder af Aaret 1810? Ja, Tilstedeværelsen af de store Varemængder, de her nævnte Beløb evaluerede, er en medvirkende Aarsag til, at der trods alle Indførselsforbud vedblev at være store Kvanti- teter fremmede Varer i Landet, hvilke man skiftevis beskattede og laante paa og forsaavidt havde ikke ringe Gavn af. Men at man iøvrigt i Statens og Folkets almindelige Finanssituation mærkede saa lidet til denne Rigdom, selv om den nu og da kunde bidrage til forbigaaende at hindre Kursforringelsen (f. Ex. i 1810), laa netop i Erhvervelsens Karakter. Hvad der kommer let, gaar let. Den Indtægt, Kaperbefolkningen, om vi saa tør kalde den, tilvendte sig, fik en mere uproduktiv Anvendelse end nogen anden. Den ødedes bort i Svir og Tant, sivede væk mellem Hænderne. Naar man ser, hvor overraskende store Beløb der er Tale om, og hvor lidet Gavn de bleve til, former dette mere end noget Andet sig til en Anklage mod Kaper- væsenet — forsaavidt det skal betragtes som en Indtægtskilde. x) Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie. V. Pg. 18—19. Rubin: 1807-14. 23